Mælkeanlæg kan give dig op til 30 % flere kg gris pr. faresti

For nogle landmænd er mælkeanlæg i farestalden en god forretning, mens det for andre er en stor investering, som ikke nemt tjener sig hjem igen.

Om du hører til i den ene eller den anden kategori, handler dybest set om, hvor store dine grise er ved fravænning.

- I dag får søerne flere og flere levendefødte grise, for det er det, vi har avlet frem imod. Men grisene bliver mindre ved fravænning, så vi får omtrent samme antal kilo kød pr. so. Det kan vi gøre noget ved, hvis vi bruger mælkeanlæg, forklarer Bjarne Brixen, der er Area Sales Manager hos Agro Korn.

Agro Korn lancerede sidste år mælkeanlægget, Pump'n'Grow, men er især kendt for sine brands DanMilk og AlphaSoy.

- Antallet af patter er ikke steget i takt med udviklingen i kuldstørrelsen, hvilket betyder, at vi er nødt til at have flere ammesøer eller bruge mælkeanlæg. Ammesøer skaber typisk problemer senere hen med reproduktionen, og de udnytter dermed ikke soens genetiske potentiale i næste laktation, forklarer han.

Fordele ved mælkeanlæg

Producenterne producerer typisk 250-300 kg gris mere pr. faresti pr. år med et mælkeanlæg, hvor målsætningen totalt er minimum 1.000 kg.

- I Danmark er vi verdensmestre i levendefødte grise, men vi kan blive bedre til at få mere ud af vores farestier, siger Bjarne Brixen.

Det er også hans erfaring, at du med mælkeanlæg stiger ca. 0,1 kuld pr. årsso grundet et generelt løft i søernes ydelse samt reproduktion.

- Desuden vil du opleve en effektivitetsfremgang i klimastalden, som typisk ligger på +70-100 g daglig tilvækst, supplerer Kristian Juul Volshøj, der er Technical Sales Manager i Agro Korn.

- Omregnet til dage betyder det, at du vil reducere alderen på 30 kg grise med otte dage, så det vil tage 74 dage i gennemsnit at lave en gris, hvor det for de fleste uden mælkeanlæg tager 82 dage.

Af andre fordele er også, at søerne selv kan fravænne en til to grise mere, og at smittepresset i farestalden falder, da pattegrisene flyttes mindre.

- Samtidig er det vores erfaring, at grise, der drikker meget mælk, æder meget tørfoder.

Tilbagemeldingerne fra de landmænd, der allerede bruger mælkeanlægget er, at der slæbes cirka dobbelt så meget tørfoder ind i farestalden efter opstart med mælkeanlæg, siger Kristian Juul Volshøj.

Det giver en nemmere opstart i klimastalden.

Vælg den rigtige mælk

Skal du have det optimale ud af dit mælkeanlæg, er det vigtigt at vælge den rette type af mælk.

- Du skal være opmærksom på, at so-mælk har cirka lige dele protein og fedt. Pattegrisene er fra naturens side skabt til at optage mælk, så derfor er det vigtigt, at mælkepulveret er baseret på mælk og ikke på vegetabilske produkter som sojaprotein og kornprodukter, siger Bjarne Brixen.

- Et godt råd er, at vælge et anlæg med mindst mulig restmængde. Har du for stor restmængde i slangerne, er mælken ikke frisk.

DanMilk Supreme 1.0

Det magiske snit

Så er mælkeanlæg noget for dig?

- Har du en fravænningsvægt under syv kilo i gennemsnit, så vil et mælkeanlæg være et fornuftigt valg. Har du en fravænningsvægt på over syv kilo, er det billigere for dig at fodre med tørfoder. Men så kunne det måske være, at du skulle sætte antallet af søer lidt op og få en bedre udnyttelse af din farestald.

- Sagt på en anden måde: Hvis din flaskehals er farestien, så er mælkeanlæg noget for dig, siger Bjarne Brixen.