Mælkeanlæg kan være en god forretning

Mælkeanlæg og andre løsninger til automatisk fodring af pattegrise i farestalden skal ses som et hjælpemiddel, der godt kan bidrage til en forbedring af økonomien.

Det er konklusionen hos Niels Hegelund, svinekonsulent hos LMO, som har gransket økonomien i en række løsninger, der er kommet på markedet i de senere år.

Hans erfaringer fremlagde han ved et møde for svineproducenter hos LMO i Horsens forleden.

»Mælkeanlæg kan blive en ok forretning, men gør det ikke nødvendigvis. Man skal være meget opmærksom på forbruget af mælk, for det kan hurtigt accelerere, og anlægget skal passes. Det starter ikke bare af sig selv fra dag nul«, sagde Niels Hegelund, der er særlig opmærksom på, at besætninger, der går i gang med mælkeanlæg, opnår ekstra grise pr. kuld, øget fravænningsvægt, flere hold pr. faresti og færre ammesøer.

»Det er her, kronerne er«, pointerede han.

Var skeptisk over for løsning

Niels Hegelund har set nærmere på de nævnte punkter og den samlede økonomi i en række løsninger, herunder traditionelle mælkekopper, som er undersøgt i en besætning, der har haft kopperne i en rum tid.

Her havde besætningen opnået en ekstra gris pr. kuld og fået 0,18 kuld ekstra gennem pr. faresti pr. år. Omkostningen til mælk var totalt 8,76 kr. pr. gris.

Der er i besætningen opnået et ekstra DB på 718 pr. faresti, og efter omkostninger til el og desinfektion samt indkøb af anlægget med en afskrivning på otte år og en rente på fem procent var der et resultat på 502 kr. pr. faresti svarende til 3,49 kr. pr. gris.

UniFeeder-løsningen, der er baseret på tørfoder, var også til økonomitjek.

»UniFeeder var jeg egentlig skeptisk over for, da jeg mente, det ville gå op i dyrt smågrisefoder. Men den besætning, jeg har kigget på, har fået noget ud af den. De har reduceret ammesøer, fået flere kuld pr. faresti og opnået et halvt kg på fravænningsvægten«, sagde han om Unifeeder, der i besætningen havde brugt 5,47 kr. i foder pr. gris. Resultatet pr. sti pr. år efter indkøb og drift var forbedret 650 kr. eller 5,14 kr. pr. gris.

Niels Hegelund gennemgik også Babydos og Pump’N’Grow-løsninger, som dels var opsat i en lille besætning, der gjorde indkøb af foderanlægget forholdsvis dyrt pr. faresti, dels en besætning, hvor start-fravænningsvægt var meget lav. Her var ikke opnået særlige økonomiske resultater.

»Det her er et hjælpemiddel, man måske kan bruge, men man skal også se effekten i sammenhæng med dyrene, pasningen og fodringen. Husk at være kritisk og hold øje med, om I opnår den effekt eller merværdi, I ønsker med anlægget. Ellers skal I arbejde med det«, lød Niels Hegelunds råd.