Mælkeautomat klarer fire bokse: Vores kalve kan ikke have det for godt

Færre tunge løft, en mere fleksibel hverdag samt sikkerhed for, at kalvene drikker som de skal, fik Lyngsø Søndergaard til at investere i en automatisk mælkeautomat. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i magasinet KVÆG februar 2017.

Med fire Lely A3 Next-robotter til at malke de 270 særdeles højtydende årskøer, virkede tanken om automatisk kalvefodring ikke fjern for Margit og Poul Henningsen på Lyngsø Søndergaard.

Derfor har en del af en foderlade i forlængelse af gårdens ældste staldlænger siden 2010 været indrettet til en kalvestald med fire kalvebokse á ca. 50 kvadratmeter med hver sin drikkestation og en centralt placeret mælkeautomat fra tyske Holm & Laue.

»Vi var ude at kigge ved andre og høre deres erfaringer, før vi selv tog beslutningen, men grundlæggende var vi ikke skræmte af teknikken. Når robotter kan malke køer, kan de også fodre kalve.

Og løsningen har såmænd ikke været specielt dyrere end andre løsninger til mælkefodring af kalve,« siger Poul Henningsen med et smil.

 

En foderlade i forlængelse af gårdens ældste staldlænger har siden 2010 været indrettet til en kalvestald med fire kalvebokse.


Ikke alene spares der nu tunge løft for især Margit Henningsen, som foruden regnskabet står for den daglige kalvepasning. Hverdagen er også blevet mere fl eksibel, fordi mælkeautomaten klarer mælke-
fodringen, mens tilsyn med automaten og kalvene, kan udføres, når det passer ind.

Desuden er der nu styr på, at hver kalv får det, den skal have - i modsætning til før, hvor alle kalve på et hold drak af det samme trug.

Der er lidt daglig rengøring og vedligehold, men det er få minutters arbejde alt i alt. Som med al anden ny teknik har der selvfølgelig været lidt udfordringer med at sætte sig ind i at programmere den via skærm og tastatur, forstå dens beskeder på skærmen på selve drikkeautomaten og sikre korrekt rengøring.

Men ellers er den akkurat så driftssikker som alt muligt andet udstyr med elektronik og pumper og sensorer og så videre.

»Mange problemer kan ofte klares med en af Calvex’ servicefolk i telefonen,« konstaterer Margit Henningsen.

»Vi kunne da godt ønske os, at den var internet-forbundet, så vi kunne se status på den og få alarmer og fejlmeldinger. Det kan vist godt lade sig gøre på vores model, men det kræver noget ombygning af automaten,« tilføjer Poul Henningsen.

Margit ved displayet på mælkeautomaten.

 

9,6 liter om dagen

Der går i gennemsnit 10 kalve pr drikkestation, og erfaringen er, at det tal helst ikke må stige til mere end højst 12, før det begynder at knibe med kapaciteten.

Det hænger formentlig sammen med en særdeles generøs fodring med 9,6 liter mælk pr. kalv i døgnet efter den første uge i enkeltbokse og dermed også en høj besøgshyppighed i drikkestationen.

»Vi har en strategi om, at kalve ikke kan have det for godt de første fem måneder. De bliver stærke og får modstandskraft, og det er vigtigt, når de små. De kan ikke fodres for godt i den periode. Så hellere fodre lidt mere nøjsomt senere hen,« forklarer Poul Henningsen.

Normalt vænnes de fra mælk over ti dage fra den 50. til den 60. dag, men er der en lille og utrivelig kalv på holdet, sættes den ti dage tilbage i styresystemet, så den får forlænget mælkeperioden tilsvarende.

Derudover starter kalvene på en speciel kalvestarter og fortsætter på valset korn med lidt ekstra protein og har altid adgang til majsensilage og wraphø.

Høj startvægt på kvier

Mælkeautomaten på Lyngsø Søndergaard kan i modsætning til nyere modeller kun håndtere op til 50 procent sødmælk, og det kan give lidt udfordringer i perioder med mange kælvninger.

»Det kan knibe at nå at bruge al den fraseparerede mælk, men det er på den anden side også en fordel, for så oplever kalvene ikke så store udsving. Alle kalve får sødmælk, når der sødmælk, og ellers mælkeerstatning,« forklarer Margit Henningsen, som bruger 60 procents skummetmælkspulver.

Margit Henningsen kigger på alarmlisten efter kalve, der står med ikke-drukket restmængde, men først og
fremmest kigger hun på kalvene fire gange i døgnet og tager temperaturen, hvis hun er i tvivl om en kalv.

»Der er mange fl ere muligheder i systemet, end dem vi bruger, det ved vi godt. Men,« tilføjer hun, »når en lille kalv bliver syg, går det altså bare så hurtigt. Derfor er de daglige tilsyn de vigtigste.«

Ikke at der er ret meget at se efter, for der er ikke oplevet et øget smittetryk med drikkestationerne, og kalvedødeligheden 1-180 dage ligger med 4,1 procent i den lave ende.

Der sorteres fortsat enkelte kviekalve fra omkring etårsalderen, fordi de ikke vurderes værd at fortsætte med, men ellers er gennemsnitalderen ved første kælvning 24,1 måned med en vægt afl æst i robotterne
på 600 kg for en nykælvet kvie.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.