Mælkeformand glæder sig over rekordhøje mælkepriser: Nu gælder det om at konsolidere sig

Tiden med mælkepriser under tre kroner er forhåbentlig slut, lyder det fra LDM-formand, Kjartan Poulsen ovenpå Arlas seneste melding om yderligere en prisstigning i august. Han forventer ikke produktionen øges i Europa og resten af verden lige med det samme.

Tidligere på ugen meldte Arla ud, at selskabet for august igen hæver mælkeprisen. En eurocent – 7,4 øre - stiger prisen for selskabets leverandører.

Det gælder både den økologiske og konventionelle mælk.

Dermed er Arlas konventionelle acontopris for "mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder - hvor der er indsendt Klimatjek" oppe på 426 øre pr. kilo for konventionel mælk og på 474,80 øre pr. kilo for den økologiske mælk.

Prisstigningerne bliver naturligvis noteret med tilfredshed hos formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen.

- Ja, selvfølgelig er vi glade for det. Man kan sige, at nu har da vi fået syn for sagen om, at markedskræfterne virker. Hvis man ikke producerer mere mælk, så stiger priserne, siger Kjartan Poulsen.

Store forskelle

Han fortæller, at der er kæmpe forskelle på, hvor meget de enkelte mælkeproducenter på bundlinjen får ud af de aktuelt høje priser. Det afhænger af hvor store ens omkostninger er. For eksempel hvornår man har købt sit foder, og hvor gamle ens dieselkontrakter er.

- Men alle tjener penge lige nu. Det er der slet ingen tvivl om. Nu må vi så se, hvordan det går næste år, hvor det jo er helt sikkert, at omkostningerne stadigvæk vil være høje. Men analytikerne mener jo alle sammen, at vi ikke kommer tilbage til det gamle prisniveau under tre kroner, fordi det er der jo ingen, der kan leve af, siger Kjartan Poulsen.

- Men de tre kroner vil jo nok blive testet på et tidspunkt, siger han.

På nær en enkelt måned, hvor prisen gik lige ud, så har der konstant været stigende mælkepris hos Arla siden september 2021. Her var acontoprisen for den konventionelle mælk nede på 264,9 øre pr. kg.

- Bønderne i både Danmark og hele Europa har vist også forstået, at det er tid til at konsolidere sig i stedet for at øge produktionen. På et tidspunkt vil produktion nok blive forøget, men det ser ikke ud til, at det på vej lige nu, nogle steder, siger Kjartan Poulsen.

Kvægbedrifter hårdt ramt af miljøkrav

Han henviser til, at mælkeproducenter flere steder i Europa har udsigt til skrappere miljøkrav de kommende år, som både mindsker lysten og mulighederne for at øge produktionen.

Udover den velkendte situation i Holland, hvor landmænd og ikke mindst kvægbrugere har udsigt til at blive ramt at skrappe krav til kvælstofreduktioner, så er der også kvælstofkrav på vej til de irske landmænd påpeger han.

- I Danmark har vi jo i mange år efterhånden haft udsigt til skrappe reduktionskrav, og nu er det på vej på fuld skrue i resten af Europa, siger Kjartan Poulsen.

Han fortæller, at i Danmark er der også diskussion om kvægundtagelsen, der giver danske landmænd mulighed for at bruge op til 230 kg N på deres marker, hvis de lever op til en række krav.

Og uden for Europa påpeger han, at også New Zealandske mælkeproducenter får strammere miljøkrav.

- Dernede har befolkningen jo ikke ville acceptere, at deres floder efterhånden var helt grønne, siger Kjartan Poulsen.

Fra Arla lød det tidligere på ugen, at det dels er de svækkede råvarepriser, der dog fortsat er på et højt niveau, og indvejningen af mælk, der fortsat er faldende i både EU og Oceanien, der driver mælkeprisen opad.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle