Mælkeprisen stiger igen

2022 bliver et økonomisk opturs-år for mælkeproducenterne. Arla hæver igen både den konventionelle og økologiske mælkepris.

Opturen fortsætter for de danske mælkeproducenter. For selvom produktionsomkostningerne er steget, giver en historisk høj mælkepris et pænt overskud på de fleste staldgange.

Og Arla melder nu, at mælkeprisen får endnu et nøk opad i november. Det er den niende prisstigning i år.

Prisen på konventionel mælk stiger fra november med 11,2 øre pr. kilo (1,5 euro) til i alt 445,3 øre pr. kilo mælk baseret på GMO-frit foder.

Ligeledes stiger den økologiske notering med 11,2 øre pr. kilo, og det giver en acontopris på 486,7 øre pr. kilo.

Den højere mælkepris i november betyder, at noteringen til Arlas konventionelle andelshavere de seneste otte måneder er steget med 132,13 øre pr. kilo mælk.

Alene i maj lod mejeriet sin mælkepris stige med 29,8 øre mere per kilo mælk, og for juni løftede Arla prisen med historiske 37,2 øre

Det er er en stabilisering af råvarepriserne - samt at Arlas salgspriser stiger - der driver fremgangen på mælkeprisen, lyder det fra Arla. 

- For økologisk mælk i Centraleuropa er lønsomheden fortsat under pres, men der er opnået visse prisstigninger på markedet, lyder det.

At øko-prisen er under pres ses også at en let faldende tendens på øko-tillægget. 

Artiklen fortsætter under grafen.

På trods af den rekordhøje mælkepris, forsætter indvejningen af mælk med at falde, og flere europæiske mælkeproducenter sender deres køer til slagtning.

Det er konklusionen i nye analyser fra både EU-Kommissionen og det amerikanske landbrugsministerium, USDA.

Produktionen i EU steg ifølge Arla med 0,4 procent i juli, men det er den første fremgang i år, og også mejeriet regner med en flad "eller let negativ vækst" i august. 

- For september peger de seneste tal på, at der ikke er sket nogen vækst i forhold til sidste år, lyder det. 

Mejeriet melder desuden at det fortsat er en bedre forretning at sælge ost end alternativerne som mælkepulver eller smør.

Det skyldes blandt andet en lav efterspørgsel efter mælkepulver fra Kina, lyder forklaringen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle