Mælkeprisen tager endnu et stort dyk

Arla sænker i næste måned prisen med 14,9 øre pr kg mælk.

Maj måned var ikke god for Arlas andelshavere, når man kigger på mælkeprisen, og juni tegner også til at blive sløj.

For sjette måned i træk sænker Arla fra i morgen prisen på både konventionel og økologisk mælk. Denne gang med 14,9 øre pr. kilo. 

Det sker efter, at Arla i maj sænkede prisen for konventionel mælk med 26 øre og økologisk med 22,3 øre.

Dermed er mælkeprisen faldet med næsten halvanden krone pr. kilo mælk siden nytår.

Arlas acontopris for konventionel mælk af den bedste kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt Klimatjek-data, bliver dermed på 299,2 øre pr. kilo, mens økologerne modtager 344,4 øre pr kilo i næste måned.

 

 

Langsomt tempo

Arla begrunder det fortsatte fald i mælkeprisen med, at det globale mælkeudbud fortsat vokser, men i et langsommere tempo end i de senere måneder.

I februar steg mælkeproduktionen i EU og Storbritannien eksempelvis med 0,6 procent, mens stigningen i marts og april er begrænset på grund af det kolde forår.

Samtidig er detailhandlen under pres, fordi forbrugerne køber færre og billigere mejeriprodukter.

Særligt de økologiske produkter er ramt, hvor nedgangen i salget fortsætter. 

Marked er ved finde sin balance

Et økologisk lyspunkt er der dog.

Ifølge Arla er det britiske marked ikke påvirket i lige så høj grad som Arlas andre kernemarkeder.

Arla forventer dog, at det samlede marked er ved at finde sin balance, hvor forbrugernes købekraft stiger i takt med, at inflationen aftager, og lønstigningerne træder i kraft. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle