Mælkeproducent gået konkurs - mistænker "strømforurening" for at påvirke hans køer

I et interview med Ingeniøren fortæller Søren Olsen om, hvordan hans malkekvæg ikke har ville drikke af hans vand de sidste otte år. Nu er han begæret konkurs.

De sidste otte år har mælkeproducent Søren Olsen han haft problemer med, at hans malkekvæg på Frimandsgaard ved Slagelse ikke har ville drikke af vandet. Angiveligt fordi der er mistanke om, at hans køer er påvirket af "strømforurening".

Nu er han begæret konkurs.

Det skriver Ingeniøren.

Til at begynde med ville op mod 40 af køerne ikke gå ind i malkerobotten, og det er blevet værre de sidste otte år. Nogle af dyrene har haft det så skidt, at de er blevet behandlet for muskelkramper på Københavns Universitets hospital for store dyr i Taastrup. Andre er stressede eller har aborteret.

Søren Olsen mistænker 10-kV-kablet, som elselskabet Cerius har gravet ned langs med ledningen fra det lokale Ørslev Vandværk, har påvirket vandet. Dog er de nærliggende vindmøller også under mistanke, fordi "skidtstrøm" ifølge landmanden går over til hans ejendom.

Netselskabet har ifølge Ingeniøren brugt 300 mandetimer på at forsøge at opklare, hvorfor køerne ikke vil drikke vandet. Indtil videre har de afvist alle teorier. Selvom miljøafdelingen i Slagelse Kommune har anerkendt forureningen, har det ikke hjulpet på problemet.

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle