Mælkeproducent taber en kvart million foderenheder i grovfoder

250.000 FE i grovfoder - det er hvad Lars Andersen, Kværndrup på Fyn, regner med at tabe på årets tørke. I slætgræs mangler der på de 35 ha 100.000 FE, det samme på de 25 ha til afgræsning, mens majsen på 25 ha skønnes at ligge 50.000 FE under normaludbyttet på Voldstedgaard.

Vårbyggen, som er eneste kornafgrøde, og som bruges til at skrue op og ned på grovfoderarealerne, ligger i år på et udbytte på 40 hkg pr. ha mod normalt 65. Afgrøden ligger hos grovvaren og venter på at blive solgt.

"Græsset ser som mange andre steder tørt og kedeligt ud. Jeg kan ikke vande, så græsset ligger og venter på vand fra oven. Normalt tager vi 5 slæt, men i år er det kun blevet til 2, og selv om der kommer vand, så bliver et evt. senere slæt kun et kviefoder", siger Lars Andersen.

Lars skelner mellem ko- og kviefoder ved grænsen 1,1 kg tørstof pr. FE. For at være et kofoder skal det ligge under de 1,1.

"Første slæt i år var prima med et udbytte på 3.200 FE pr. ha. 2. slæt gav kun 800 FE mod normalt det dobbelte - og det er kun kviefoder. Siden er der ikke slættet", siger Lars Andersen.

Normalt tages der 5 slæt med 4 ugers mellemrum. Når Lars fokuserer på så få kg tørstof pr. FE, er det, fordi hans 140 jerseykøer nu engang kun har en relativt lille vom, og derfor skal foderet have en høj foderværdi. Han lader dem æde det, de kan, og det vil sige normalt 5 FE græs og 6 FE majs i fuldfoder om vinteren.

Køerne går på dybstrøelse, og de kan frit gå ud og ind fra græsmarken til den overdækkede, helt åbne stald. Om sommeren kan de i gode græsår selv hente 7-8 FE på græsmarken. Ja, i det gode forår 2016 hentede de nok op til 13 FE. I øjeblikket henter de slet ikke noget, men de kan godt lide at komme ud både dag og nat. Når solen rigtig bager, søger de skygge langs hegnene eller i stalden. Lars har ikke bemærket varmestress hos køerne.

Grovfoderbeholdning til 1. juli

På trods af de store tab på grovfodermængden i år, regner Lars med at have grovfoder nok til 1. juni næste år. Det skyldes, at 2017 var et godt vækstår for grovfoderet.

Majsen gav godt i 2017, og med de forventede 8.000 FE pr, ha i år er der majs nok til sidst på foråret 2019. 1. slæt græs fra 2017 er han ikke gået i gang med endnu. Det er prima kofoder. Og det var 1. slæt her fra 2018 også. Så der er foreløbig også græsensilage nok.

"Udfordringen ligger i at have grovfoder fra ca. 1. juni 2019. Det vil kræve, at der er nok 1.slæt græs i 2019, så jeg håber på mere regnvejr i 2019", siger Lars Andersen.

Mere græs næste år

Han har flere scenarier for, hvordan han får produceret ekstra græs i 2019: F.eks, her i efteråret så vinterrug med græsudlæg. Så kan der høstes grønrug i foråret, og græsset står klar til produktion fra forårets start. Grønrugen betragter han som kviefoder. Det har han prøvet før.

Kommer der ikke snarest tilstrækkeligt med nedbør her i efteråret, er forårssået rug med græsudlæg en mulighed, og så lade køerne afgræsse arealet. Det kan også slættes til kvierne. Denne metode har Lars dog aldrig prøvet, så han kender ikke konsekvenserne og foderværdien af forårssået rug og græs.

Vårbygarealet bruger han som nævnt til at skrue op og ned for grovfoderarealerne. Lars siger, at vårbyggen går i nul, når omkostningerne er trukket fra.

Lars nyder tilværelsen som kvægmand.

"Vi er bundne, men frie", som han udtrykker det.