Det er stadig svært for mindre landmænd at komme i betragtning til tilskud til miljøteknologi, konstaterer mælkeproducent Niels Lund.
"Hvorfor skal det partout være på den måde", spørger mælkeproducent Niels Lund, Løgumkloster.
Han mener, det er og bliver meget urimeligt, at Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger til miljøteknologi i landbruget år efter år favoriserer de største ansøgninger og dermed de største bedrifter.
Niels Lund driver, hvad han selv betegner som et moderne familielandbrug, med 150 køer i stalden og 140 hektar.
Han kunne godt tænke sig en brovægt til 188.000 kroner til ind- og udvejning af foder på bedriften. Og kun én.
Han har derfor søgt om tilskud fra miljøteknologiordningen for kvæg og gartneri 2019, som er åben netop nu. Hvis han opnår de 40 pct. i tilskud, som der er mulighed for, kan han nøjes med selv at betale omkring 100.000 kroner.
Men brovægten ligger under en pulje i miljøteknologiordningen, hvor der kræves investering på mindst 300.000 kr.
"Med vores størrelse kommer vi aldrig op på det beløb".
Hvad med de unge?
For overhovedet at komme i betragtning som ansøger skal Niels Lund altså søge tilskud noget andet og mere. Det har han gjort: til en aktivitetsmåler. Og så er tilskudsgrundlaget over de 300.000.
Men han tvivler alligevel på, at han kommer i betragtning. Og under alle omstændigheder er det ’systemet’, han vender sig imod: Mange mindre landmænd har jo kun brug for en brovægt. Eller et mindre anlæg til aktivitetsmåling, påpeger han. Og hvad med de unge, der gerne vil starte op med en overkommelig bedrift?
"Hvis de ikke allerede er sat skakmat af bankerne, er de her støtteordninger jo noget, der kunne hjælpe dem med at komme i gang. Men de kan jo heller ikke opfylde kravene!"
Gåd efter effekten
Landbrugsstyrelsens begrundelse for at prioritere efter bl.a. størrelsen af ansøgninger er at ’udvælge og støtte de projekter, der giver størst effekt’ mht. til at mindske miljøpåvirkningen fra landbruget.
Men den holder ikke, mener Niels Lund.
"Isoleret set får man måske størst miljøgevinst ud af de store. Men hvis man nu tegnede en cirkel rundt om to nabobedrifter med 150 køer hver - er gevinsten så ikke lige så stor som hos én med 300?"
"Vores egne penge"
Niels Lunds ærgrelse bliver ikke mindre af, at de penge, som uddeles via miljøteknologi-ordningerne, bl.a. er betalt med de syv procent af hektarstøtten, som hvert år overføres til landdistriktsprogrammet.
"Det er vores egne penge. Alle landmænds. Måske der også er lidt nationale midler i det, så hr. og fru Danmark også har puttet lidt i det. Mon det er det, de vil? At vi kun udvikler på mastodonterne? Det tror jeg næppe", siger Niels Lund.
Træt af sagen
Lone Andersen, formand for Familielandbrugssektionen, er helt enig med Niels Lund.
"Det er så træls, og det har kørt sådan i årevis. Landbrug med 150 køer har altså også brug for udvikling og klimainvesteringer. Jeg ville også selv gerne kunne søge til sådan en brovægt!"
Faktaboks
Sådan prioriteres ansøgningerne:
- »Vi skal udvælge og støtte de projekter, der giver størst effekt i forhold til formålet med ordningen«, skriver Landbrugsstyrelsen.
- Dette vurderes ud fra elementer som: årlig miljøeffekt, kapacitet for teknologien og ’tilskudsgrundlag’ - altså investeringens størrelse.
- På nogle områder skal der investeres min. 300.000 kr., på andre min. 100.000 kr. Tilskudsordningen »Miljøteknologi 2019 - kvæg og gartneri« er åben 1. oktober til 5. december 2019.
