Når foreningen for danske mælkeproducenter støtter fem andelshaveres retssag mod Arla, gør den mere skade end gavn, lyder kritikken. Formand mener omvendt, at man hjælper sine medlemmer.
Det er skadeligt for samtlige mælkeproducenter, når Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) støtter fem medlemmer af Arlas repræsentantskab og deres retssag mod Arla Foods.
Det mener Claus Nissen, der har 180 malkekøer ved Ribe.
"Når LDM støtter retssagen, skader de samtlige danske mælkeproducenter", siger Claus Nissen.
Han er selv medlem af Arlas repræsentantskab, men er ikke medlem af LDM.
"Når man bliver ved med at holde liv i den her sag, så skader det Arlas image blandt forbrugerne og dermed også mælkeprisen. Folk uden for landbruget forstår ikke nødvendigvis, at det er et mindretal, som er utilfredse", uddyber Claus Nissen.
Kort fortalt ønsker de fem førnævnte andelshavere svar på otte spørgsmål, der alle handler om mere indsigt i tillæggene for specialmælk, hvilke leverandører der kan få de tillæg – og hvorfor – samt hvordan man kontrollerer, at leverandørerne overholder de ekstraordinære krav til specialmælk.
Claus Nissen er medlem af Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse og udtaler sig også på vegne af to andre mælkeproducenter fra foreningen, Karen Kjær fra Ribe og Ove Nielsen fra Nymindegab. De er ligeledes medlemmer af Arlas repræsentantskab og ikke af LDM.
”Nok er nok”
Claus Nissen understreger, at det er helt legitimt, at de fem andelshavere har stillet spørgsmålene omkring tillæggene, men mener også, at gruppen har fået fyldestgørende svar. Han har som medlem af repræsentantskabet forståelse for, at der er nødt til at være en vis fortrolighed i et bestyrelseslokale.
"Det er blevet behandlet på demokratisk vis, og flertallet mener, at de her oplysninger er fuldt tilgængelige. Jeg oplever lidt, at flertallet bliver hængt ud, som om vi ikke forstår sagen, fordi vi bakker Arla op", siger Claus Nissen
Striden om otte centrale Arla-dokumenter, som de fem folkevalgte Arla-leverandører og medlemmer af repræsentantskabet har forsøgt at få aktindsigt i, fortsætter nu i landsretten, efter Retten i Aarhus afviste de fem andelshaveres begæring.
"Det er frustrerende, at den her sag alligevel har kørt i to år og nu skal fortsætte efter byrettens kendelse. Nok er nok", mener Claus Nissen.
LDM: Kun interessant for landmænd
Hos LDM er formand Kjartan Poulsen med på, at holdningen blandt størstedelen af medlemmerne af Arlas repræsentantskab er en anden end de fem andelshavere, der har valgt at gå rettens vej.
Han er dog ikke enig i, at man risikerer at skade Arlas og mælkeproducenternes image i den brede befolkning.
"Det er en sag i landbruget, og der er ingen uden for landbruget, som læser om det her. Der har ikke været en eneste kommentar, så det er ikke noget, den brede befolkning følger med i", siger Kjartan Poulsen.
Han påpeger, at det er standardprocedure, at en kendelse i byretten bliver kæret til landsretten.
"Det sker specielt, når det er sager delvist uden fortilfælde – modsat en sag om cykeltyveri. Arla har også meldt ud, at havde de fem andelshavere fået medhold, så havde de også kæret til landsretten, så sagen har hele tiden haft stor sandsynlighed for at ende i landsretten", siger Kjartan Poulsen.
Ikke en vendetta
Kjartan Poulsen mener, at sagen er væsentlig for forståelsen af, hvordan et andelsselskab som Arla skal fungere. Han fastholder, at der mangler dokumentation for de ting, som de fem andelshavere har søgt om aktindsigt i.
"I bund og grund er det afgørende, at man kan få lov til at se mælkeprisen, så man kan sidde i repræsentantskabet og udføre ens ret og pligt. Der kan det ikke hjælpe noget, at man bare stoler på noget uden dokumentation", siger Kjartan Poulsen.
Han fremhæver, at Arlas bestyrelsesformand, Jan Toft Nørgaard, i Retten i Aarhus sagde, at der ikke findes nedskrevne regler for udbetaling af tillæg.
"Det er dybt bekymrende. Det er over 10 procent af mælkeprisen, og 5 procent af Arlas omsætning. Så kan man overveje, om det kan passe, at der ikke ligger noget på 5 procent af omsætningen", siger Kjartan Poulsen
Selvom Claus Nissen og andre altså mener, at LDM skader alle mælkeproducenter ved at støtte retssagen, holder Kjartan Poulsen fast i, at man prøver at hjælpe danske mælkeproducenter ved at undersøge, om de får den rigtige pris for deres mælk.
"Det er ikke en personlig vendetta mod Arla. Vi ejer selv selskabet. Det er for at få styr på, om man gør det, man skal", siger han.
Faktaboks
Her er, hvad de fem andelshavere ønsker svar på. De første to dokumenter ser dog ud til at blive svære at skaffe, da det i Retten i Aarhus kom frem, at disse dokumenter ikke findes.
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten bestyrelsens indstilling og Repræsentantskabets fastsættelse af de overordnede retningslinjer for 1) principper for anvendelse af tillæg (tildelingsprincipperne) og 2) mælkeafregning gældende for årene 2017, 2018, 2019, 2020, der er udarbejdet og vedtaget §8.1 og 8.2
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten den bestyrelsesbeslutning, der for årene 2017, 2018, 2019 og 2020 bestemmer 1) principper for anvendelse af tillæg (tildelingsprincipperne) og 2) særlige tillæg til dækning af meromkostninger, som ifølge særlige krav til produktionsforhold, mælkekvalitet og markedsbestemte tillæg og fradrag, er udarbejdet og vedtaget i henhold til Arla-vedtægtens S, 8. 1.
- Rekvisiti pålægges at udlevere, i det omfang det foreligger, oversigt over indvejningen (i kilo) af de forskellige mælketyper, inklusive standardmælk, for hvert geografisk område jf. Arla vedtægtens § 9.1 for af hvert af årene 2017, 2018, 2019 og 2020, samt hvilke beløb, der i samme periode i hvert geografisk område årligt er udbetalt herfor.
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten kopi af den bestyrelsesbeslutning, der i 2017, 2018, 2020 ligger til grund for 1) udvælgelse til non-GMO mælkeleverandør og 2) afregning af non-GMO tillæg inden for de enkelte Arla medlemslande.
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten kopi af de bestyrelsesbeslutninger, der i 2017, 2018 og 2019 lægger til grund for udbetalingen af det svenske tillæg for Sommarmjölk.
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten kopi af den bestyrelsesbeslutning, der ligger til grund for ophævelsen med virkning fra 2020 af tillægget for svensk Sommarmjölk.
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten, i det omfang det foreligger, kopi af de beregninger for 2017, 2018, 2019 og 2020, der dokumenterer, at merprisen for specialmælk, herunder øko-mælk, 1) betales af kunderne og/eller 2) dækker leverandørens meromkostninger.
- Rekvisiti pålægges at udlevere til Rekvirenten, i det omfang det foreligger, kopi af dokumenter vedrørende den kontrol, der internt eller eksternt har været udøvet for at sikre sig, at de svenske medlemmer, der i 2017, 2018 og 2019 modtog tillæg for Sommarmjölk, rent faktisk har haft deres køer på græs i det krævede omfang.
