Mælkeproduktionen i EU er tæt på at stagnere

Efter måneder med forøget mælkeproduktion falder den europæiske indvejning nu tilbage.

Den europæiske mælkeindvejning er nu - målt i mængde - tæt på at være tilbage på niveauet i 2020.

En opgørelse fra EuropaKommisionen viser, at juli bød på samme mængde indvejet mælk som juli 2020. I månederne forud var der ellers leveret mere mælk end i de tilsvarende måneder sidste år.

Lægger man månederne sammen er der til og med juli leveret 0,4 procent mere mælk end i samme periode i 2020.

Når fremgangen er beskeden skyldes det især, at store mælkeproducerende nationer som Frankrig, Tyskland og Holland har indvejet mindre mælk i år. Her ligger indvejningen mellem 1,3 og 1,9 procent mindre end samme periode sidste år.

Der er dog også medlemslande, hvor indvejningen fortsat stiger. Det gælder især Irland, som i årets første syv måneder har indvejet 6,4 procent mere mælk i 2020. Også Italien går frem med 3,3 procent mere mælk.

Den danske indvejning ligger 0,6 procent under sidste års niveau.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle