To mænd frihedsberøvet for tyveri af dyr i Skotland

To skotske mænd er blevet idømt husarrest og samfundstjeneste for et tyveri af 14 kvæg.

To mænd er blevet dømt for et tyveri af 14 kvæg i Skotland til en værdi af 30.000 pund - svarende til lidt over 260.000 danske kroner.

Mændene, der er 32 og 30 år, stjal de 14 kvæg en sommeraften i 2016. Det skriver Farmers Guardian

Parret er blevet frihedsberøvet og idømt en form for husarrest i 11 måneder, samt et krav om 300 timers samfundstjeneste over de næste 18 måneder.

"Vi ved hvor ødelæggende kriminalitet i landdistrikterne kan være for de lokale virksomheder og de lokales levebrød, hvilket kun gør os mere opsatte til at retsforfølge de ansvarlige", siger chef for bekæmpelse af 'rural crime' i det nordøstlige Skotland, Norman Stevenson til mediet.

Tyveriet af dyrene står langt fra alene. Blandt andet i Storbritannien er der også sket et stigende antal af tyverier af husdyr, det fortalte det britiske forsikringsselskab NFU Mutual i januar.

I det sidste år har tyve stjålet husdyr til en værdi af 3 mio. pund, svarende til 26 mio. danske kroner. Kødet fra dyrene, der ofte bliver sjålet 50 - 100 af ad gangen, bliver ifølge forsikringsselskabet ofte solgt på det sorte marked.

Man frygter at tyvene endda har specialiseret sig med hyrdehunde, for at få dyrene lastet. Nogle gange kan efterforskerne også se, at dyrene er blevet slagtet i marken, før tyvene er kørt væk med byttet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle