Økologikongres 2021: Danmark kan blive nyt mekka for bælgplanter, men er forbrugerne overhovedet interesseret?
Plantebaserede fødevarer til humankonsum er på fremmarch og de grønne planteproteiner forventes at fylde mere og mere i de kommende år – bl.a. i de offentlige køkkener, da de nye, officielle kostråd anbefaler at man spiser 100 g bælgfrugter om dagen.
Der er med andre ord mulighed for et nyt, stort forretningspotentiale for økologiske landmænd, hvor bælgfrugter allerede er motoren i sædskiftet.
Bælgfrugternes muligheder i Danmark var temaet ved en af de mange sessioner på Økologikongres 2021.
Vil spise mere grønt
Ifølge Lærke Kristine Lund, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, tilkendegiver 45 pct. af danskerne, at de gerne vil spise mere plantebaseret – og hele 69 pct. af de unge.
Når der spørges mere ind viser det sig dog, at også er en række barrierer hos forbrugerne: Især mænd er skeptiske ved tanken om at fylde middagstallerkenen med bønner, linser og kikærter.
Det handler først og fremmest om, at de er bange for, at de ikke bliver mætte af den plantebaserede kost, forklarede Lærke Kristine Lund.
Især kvinder efterlyser inspiration og opskrifter til smagfulde retter, og i børnefamilier er det en barriere, at der er tale om råvarer, som skal blødes ud og koges før det kan tilberedes.
”Mændene har brug for, at bælgfrugterne passes ind i velkendte retter, og børnefamilierne skal nok have noget ’convenience’ bygget ind, så de ikke skal tænke et døgn forud for at lægge bælgplanter i blød”, sagde Lærke Kristine Knudsen.
Sakker bagud
Hun beklagede det lidt ærgerlige udgangspunkt her og nu som er, at Danmark sakker bagud på det europæiske marked for plantebaseret kost. Og glædede sig til gengæld over, at forbrugerne tilkendegiver, at de lægger vægt på, at plantebaserede proteiner dyrkes i Danmark.
”Selvom vi under corona har set en tendens til, at man brugte lidt mere tid på at tilberede måltiderne, er den generelle tendens, at måltidet skal kunne tilberedes hurtigere og hurtigere. Derfor har vi brug for, at industrien kommer os til hælp, så vi f.eks. kan snige os uden om det med, at bælgfrugterne skal lægges i blød”, sagde Lærke Kristine Knudsen.
Dansk mekka?
Hvis forbrugerne i stor stil bliver vundet for bælgfrugterne og de grønne, plantebaserede proteiner, er der i øvrigt en mulighed for, at danske landmænd kan gøre deres canadiske kolleger kunsten efter.
I den vestcanadiske provins Saskatchewan begyndte landmænd i slutningen af 1990'erne at dyrke bælgfrugter og i dag er området blevet "bælgfrugternes Mekka", forklarede Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Innovationscenter.
"Før sluthalvfemserne blev der ikke dyrket bælgfrugter i Saskatchewan overhovedet, men så gik de i stå i deres hvededyrkning. I dag dyrkes hovedparten af alle linser, kikærter og ærter her.
Og faktisk ligger vi på samme breddegrad som dele af Saskatchewan".
