Møde aflyst: Ikke opbakning til hastelov om mink

Folketingets formand kan konstatere, at der ikke er opbakning til at hastebehandle et lovforslag om mink.

Tirsdag formiddag skulle Folketingets Udvalget for Forretningsordenen have drøftet hasteloven om aflivning af mink.

Men det møde er aflyst.

Det skyldes, at Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, kan konstatere, at der ikke er opbakning til at hastebehandle det lovforslag, som skal give regeringen lovhjemmel til at beordre alle mink slået ned.

Det oplyser Folketinget.

Det kræver et stort flertal af gennemføre en hastebehandling. Tre fjerdedele af Folketingets medlemmer skal bakke op, før regeringen kan fremsætte en hastelov.

Men en samlet opposition vil ikke være med til at haste lovgivningen igennem.

/ritzau/
 

Emneord

coronavirus mink , politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle