Magisk grænse er nu nået: De bedste slagtedyr giver nu over 40 kroner per kilo

Himmerlandskød A/S opjusterer alle kategorier og dermed runder en række kategorier en milepæl.

For år tilbage kunne man som dansk landmand spejde misundeligt mod Sverige, hvor det lykkedes de svenske kvægbrugere at få 40 kroner eller mere per kilo kød.

Nu er prisen en realitet i Danmark, efter at Himmerlandskød A/S i denne uge har opjusteret alle kategorier med 75 øre per kilo.

Prisjusteringen bringer toppen af kategorien stude, kvier og unge køer under 42 måneder op på 40,10 kroner per kilo for slagtedyr, som kan ramme formklasse 15 og en slagtevægt på 340 kilo.

I den anden ende af skalaen betyder noteringsændringen, at udsætterkøer ældre end 42 måneder i laveste formklasse afregnes med 30 kroner per kilo, hvis slagtevægten bare trykker lidt over 340 kilo.

Om afsætningen fortæller Himmerlandskød A/S, at der er en pæn efterspørgsel på hele sortimentet til detailhandlen, og det lunere vejr løfter efterspørgslen på grillegnede udskæringer. Der opnås pæne ordrer på eksportmarkederne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle