Reportage fra Minkkommissionens dag fem: Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen irettesatte både før og efter beslutningen om at aflive alle mink Fødevareministeriets departementschef Henrik Studsgaard – og gjorde det også klart, at Mogens Jensen måtte tage ansvaret på sig.
Mandag den 2. november 2020 modtog Fødevareministeriets departementschef en SMS fra Statsministeriets departementschef. Den var blot en ud af mange, skulle det vise sig under afhøringerne i Minkkommissionen.
"Går ud fra, at I også har set den i weekenden. Vi leger allerede med ilden med den svage eksekveringskraft".
Hun henviste til en artikel i Berlingske om smitten blandt mink, der på daværende tidspunkt steg. Til den meget direkte facon i den og flere sms-beskeder sagde Henrik Studsgaard:
"Man kommunikerer meget direkte med hinanden i sådan en situation".
SMS-korrespondancen vender vi tilbage til. Ikke fordi den kaster yderligere klarhed over de centrale spørgsmål om, hvem der vidste hvad og hvornår om den manglende lovhjemmel i minksagen, men fordi den løfter en flig af forklaringen på, hvad der til slut førte frem til, at det blev daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), der endte med at stå med aben for minkforløbet.
Første departementschef i skranken
Henrik Studsgaards optræden i granskningskommissionen var generelt imødeset med stor spænding her på den femte dag i Minkkommissionens virke.
Men selv om afhøringen af Henrik Studsgaard forløb over godt fire timer, kastede den ikke et særligt klart lys på nogle af minkkommissionens centrale spørgsmål.
Henrik Studsgaard var ellers det første vidne i afhøringsstolen, der selv havde deltaget på mødet i regeringens koordinationsudvalg sent om aftenen den 3. november 2020. Det var her, det blev besluttet af aflive alle mink.
"Der var en diskussion om de sundhedsmæssige aspekter, de var udslagsgivende for beslutningen", sagde han.
Han henviste til den risikovurdering, der kom fra SSI, som også pegede på, at den nye cluster-5 variant af coronavirus potentielt kunne ødelægge hele vaccinestrategien.
"Ministrene spurgte Sundhedsministeriet, om det var nødvendigt at slå alle mink ned", sagde han og erindrede, at Magnus Heunicke (S) som sundhedsminister bekræftede, at det var tilfældet.
Henrik Studsgaard huskede imidlertid langt fra alle detaljerne på mødet om, hvem der f.eks. sagde hvad og hvornår. Men han huskede, at alle var klar over, at der var tale om en stor beslutning med mange implikationer.
På intet tidspunkt i løbet af de tre kvarter, som vi nu ved, at mødet varede, blev der imidlertid rejst spørgsmål om den manglende lovhjemmel til den vidtrækkende beslutning. Det centrale på mødet var at få gang i aflivningerne af minkene, forklarede han.
"Nu skulle der gang i aflivningerne af de mink, og det skulle gå så hurtigt som muligt", sagde han og huskede også, hvordan der blev talt om emnet:
"Der var en høj grad af alvor og seriøsitet om emnet. Det var mit klare indtryk, at der intet ønske var om at nedlægge minkerhvervet. Alle var også klart over, det var en vidtrækkende beslutning – at det var tragisk for minkavlerne".
Ny tredje vej
Ingen rejste på trods af den omsiggribende beslutning hjemmelsspørgsmålet. Det gjorde han heller ikke selv, forklarede han - og her følger hans forklaring, hvor det er en god idé at holde tungen lige i munden, da den virkelig handler om nuancer.
For ganske vist havde hans eget departement anført i bilagene til mødet, at både nedlæggelsen af minkerhvervet og en mildere dvaleordning ville kræve lovhjemmel. Men ingen af de to scenarier blev valgt. Det blev et helt tredje, som Studsgaard betegnede som en her-og-nu aflivning af samtlige mink.
"Det, der var kernen i drøftelserne, var her-og-nu-håndtering", sagde han og henviste til, at beslutninger om dvaleordningen og en eventuel nedlæggelse af erhvervet blev parkeret til et senere tidspunkt.
Denne nye tredje vej – en nedslåning af samtlige mink – gav på ingen måde anledning til, at Studsgaard følte sig kaldet til at rejse et hjemmelsspørgsmål, som ellers i en lang periode og flere gange havde været nævnt i forskellige notater.
"Det var ikke top of mind", lød det fra ham.
Henrik Studsgaard pegede som forklaringen herpå, at beslutningen om at aflive samtlige mink også havde mange andre implikationer såsom logistik og bortskaffelsen af de døde mink.
Kommissionsmedlem, professor Helle Krunke, spurgte under afhøringen ind til, om legalitetsdelen trods alt ikke var mere tungtvejende end de praktiske hensyn. Hertil svarede Studsgaard, at han godt forstod den udfordring, men at mødet handlede om truslen mod folkesundheden.
"Det var hoveddiskussionen blandt ministrene", lød det fra Studsgaard - hvilket han i øvrigt pointerede adskillige gange under afhøringen.
Faktisk var det først dagen efter pressemødet, at spørgsmålet om manglende lovhjemmel angiveligt gik op for den juristuddannede Henrik Studsgaard.
"Der nævner Hanne Larsen (veterinærchef i Fødevarestyrelsen, red.), at hun ikke mener, der er hjemmel. Hun siger, at der er uklarhed om hjemmel. Jeg siger, det skal vi have afklaret hurtigt, og at jeg vil have Paolo Perotti (retschef i Fødevareministeriet) involveret sporenstregs", sagde Henrik Studsgaard.
Alligevel valgte Fødevarestyrelsen samtidig at udsende et brev minkavlerne - også medgodkendt af Henrik Studsgaard - der kunne tolkes som en direkte ordre om at aflive alle rask mink.
Statsministeriets bevågenhed
Tilbage står, at afhøringen torsdag ikke reelt tilføjede nyt til billedet af, hvem af de centrale persioner, der vidste hvad og hvornår. Til gengæld viste en række bilag med SMS-korrespondancer, at Fødevareministeriets håndtering i dagene efter beslutningen havde Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsens, fulde bevågenhed.
Af en lang SMS-tråd mellem hende og Henrik Studsgaard stod det klart, at hun langt fra var tilfreds med Mogens Jensens håndtering af sagen.
Den 9. november klokken 19:56 modtog Henrik Studsgaard en SMS. På det tidspunkt var den manglende lovhjemmel kendt i offentligheden, og det var også kommet frem, at det første brev fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne kunne læses som et påbud om at aflive mink uden for zonerne.
"Hvornår kommunikerer i (og lægger jeg ned og ruller jer, som vi vendte ;)", skrev Barbara Bertelsen.
Studsgaard svarer kort efter:
"Lige om lidt – vi skal lige have godkendt og præciseret brev til minkavlerne".
Barbara Bertelsen skrev retur:
"Max ydmyghed. Hører hele tiden linjer fra jeres folk/SR (særlig rådgiver, red.), der prøver at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjertet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den videre på andre - herunder regeringen bredt og dermed stm (Statsministeriet, red.) - kommer jo til at ramme ham selv endnu hårdere", lød det fra hende.
Henrik Studsgaard skriver:
"Kommunikationslinje skulle gerne være afstemt med jer - vi beklager at det i brevet ikke fremgik at der var tale om opfordring til aflivning af raske farme…".
Barbara Bertelsen svarer tilbage:
"OK. Men i offentligheden vigtigt at erkende, at det er en fejl, som man beklager - ikke kun brevet, men hele rodet om hjemmel. Bare hiv plasteret helt af ;)".
Den sidste besked pirrede udspørger i Minkkommissionen, Jakob Lund Poulsens, nysgerrighed.
"Nu står der hjemmel – men er det ikke den manglende hjemmel, hun taler om", lød spørgsmålet?
Det mente Studsgaard ikke.
"Det er det lovforslag, vi er ved at skrive på, hun nævner her", sagde han.
Mogens Jensen i udstrakt arm
Om hun henviser til den generelle manglende hjemmel – eller den nye hastelovgivning-hjemmel - får vi formentlig først svar på, når Barbara Bertelsen indtaget vidneskranken.
Her kan hun formentlig også bidrage til at give sin mundtlige version af, hvordan Mogens Jensen tilsyneladende i hendes og andres optik blev mere og mere ugleset i regeringstoppen, frem til at han gik af den 19. november.
Eksempelvis fremgik det af en mail, at særlig rådgiver Martin Justesen i Statsministeriet den 9. november tilsyneladende var klar til at smide Mogens Jensen ind under bussen:
"Talt med Mette om vi ikke skal påstå, det var en opfordring som Mogens har gjort…"
I samme mailkorrespondance fastslog Barbara Bertelsen:
"Kan ikke være anderledes. Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen ud i udstrakt arm".
Samme aften – eller rettere efter klokken havde passeret midnat, den 10. november klokken 00:44 - skrev Barbara Bertelsen igen til Henrik Studsgaard:
"Forfængelighed er en dødssynd; Sov godt!"
Studsgaard svarede: "I lige måde – og tak for hjælpen."
Udspørger Jakob Lund Poulsen spurgte til den meget direkte kommunikationsfacon. Var det helt normalt?
"Jeg kender Barbara godt, vi har et fint forhold til hinanden. At hun kommunikerer sådan, kan ikke slå mig af pinden", sagde han.
