Maj-Britt får ro i sindet, når hun kastrerer grise

Drømmejobbet kan vise sig at være noget helt andet, end man havde forestillet sig. Det kan en vigtig og værdsat medarbejder også.

Det er nok at stramme den at sige, at Maj-Britt Blichfeldt har fundet meningen med livet ved at kastrere smågrise.

Men det er tæt på. For den smilende 35-årige kvinde med de lange, lakerede negle har det med egne ord ’fantastisk’ med sit daglige arbejde i stalden hos svineproducent Jesper Bay Nielsen.

Her er Maj-Britt i ulønnet virksomhedspraktik. Hun arbejder cirka tre timer ad gangen i fire af ugens dage. Mere kan hun ikke overkomme, for hendes arbejdsevne er nedsat på grund af psykiske problemer, som har gjort hende til kastebold i ’systemet’ i mange år.

Men nu ser det ud til, at det snart er slut med arbejdsprøvninger og praktikforløb. Forude venter forhåbentlig et fleksjob-bevis og et fast, lønnet ansættelsesforhold hos Jesper.

Noget at stå op til

»Jeg er helt klar til at ansætte Maj-Britt. Hun er supersød, hun har et godt håndelag og når noget. Vi trives med hende og hun med os«, siger Jesper.

»At jeg har det her arbejde betyder, at jeg føler, jeg er en del af noget. At jeg ikke er værdiløs, men faktisk godt kan finde ud af noget. Jeg har fået noget at stå op til, i stedet for at jeg går i min egen trummerum og tænker, at livet er op ad bakke«, siger Maj-Britt.

»Men hvis jeg var kommet hos en landmand, der ikke var god ved sine dyr, var jeg ikke blevet her«, tilføjer hun, mens hun med øvede bevægelser smyger sig i den hvide overtræksdragt.

Gensidig skepsis

Det er syv måneder siden, Maj-Britt startede i praktik hos Jesper. Der var ellers mild skepsis på begge sider, da Silkeborg Kommune havde sat mødet op mellem de to.

Jesper stod ikke lige og manglede en medarbejder og havde ikke de bedste erfaringer med at ansætte praktikanter henvist af kommunen. Nogle timers daglig hjælp at kastrere smågrise kunne han dog godt bruge. Dét med at kastrere grise var hverken Maj-Britt eller hendes sagsbehandler til gengæld begejstrede for.

»Jeg kan huske, jeg tænkte: Det vil jeg ikke!« siger Maj-Britt. Hun er glad for dyr og havde drømt om at arbejde med køer. Tanken om at skulle skære i de spæde pattegrise virkede langt fra tiltalende.

Maj-Britt ’supersnitter’

Alligevel blev de to enige om at give samarbejdet en chance.

På få dage fattede Maj-Britt stor tillid til Jesper, som viste sig at have store overtalelsesevner. Snart stod hun selv med skalpellen i hånden og en pattegris klemt fast mellem benene, klar til at udføre de to små snit. Og inden hun så sig om, var arbejdet blevet en rutine, hun trivedes med.

»Det her er et rigtig godt arbejde for én som mig, der ikke kan rumme mange mennesker, eller at der foregår en masse omkring mig. Selvfølgelig er der grise alle vegne, men de snakker ikke til én«, siger Mai-Britt.

Jesper understreger, at Maj-Britt er yderst ferm til sit job og er en værdifuld og værdsat medarbejder.

»Vi kastrerer alle sammen grise ind imellem, men Maj-Britt er vores super-snitter«.

Det er da en soltrålehistorie

Og der ekstra god grund til at være åben for, at en fleksjobber, førtidspensionist eller praktikant fra kommunen kan skabe gensidig merværdi, mener svineproducent Jesper Bay Nielsen.

»Man kan da kun blive glad, når man kan hjælpe én som Maj-Britt, som har været i dagpengesystemet i mange år, og som har haft svært ved at finde et arbejde, hun kan være i. Hun sender sommetider sms’er til mig om, at det giver hende mod på livet, også på andre områder. Det bliver jeg da super glad for og stolt af. Jeg synes, det er en solstrålehistorie«.

Jesper Bay Nielsen og hans far har tre produktionssteder, hvoraf et af dem er lejet ud til en førtidspensionist, som Jesper har fået et givende samarbejde med.

Lejeren har fået et nedslag i huslejen til gengæld for, at han hver aften går over i sostalden og fodrer søerne mellem kl. 20 og 21.

»Han hiver lige i håndtagene og ser, om der er sprunget et vandrør. Det kræver ikke studenterhue, men på den måde får jeg tjekket grisene af et menneskeligt øje«, siger Jesper.

»Det gør, at søerne giver 15 pct mere mælk, og vi får nogle større grise. Vi kan se, det skaber merværdi!«

Faktaboks

Opgaverne skal skæres til

  • Når man som Jesper vælger at ansætte ufaglært arbejdskraft er det vigtigt, at opgaverne ’skæres til’, så de ikke bliver for komplicerede.
  • »Det handler om at skære opgaven ind til benet: Det er det her, du skal lave og du skal ikke tænke på andet end det,« siger Jesper Bay Nielsen.
  •  »Jeg sætter tøjklemmer op på sotavlen ved de hold, der skal kastreres - så kører det bare.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle