Maltbygmarkedet er ved at blive indhentet af et endnu strammere foderbygmarked.
Af Jakob F. Kjærsgaard, markedsanalytiker, VKST, www.kornbasen.dk
Det ser ud til, at velforsynede lagre, en stor US-høst og den verserende handelskrig mellem USA og Kina er indbygget i prisen. I hvert fald har sojaskråen ikke formået at falde yderligere i den sidste månedstid. End ikke en opskrivning af de amerikanske lagre sidste fredag kunne sende prisen under den hidtidige bund. I KornBasens købsstrategi er vi afdækket 100 pct. frem til foråret og 50 pct. frem til næste efterår. Yderligere køb er tæt på. Historisk set er det nuværende prisniveau attraktivt – det er den laveste sojapris på Chicago i 10 år. Oven på den amerikanske renteforhøjelse begynder dollaren også at røre på sig, hvilket isoleret set kan lægge pres på de danske sojaskråpriser.
Efter næsten to måneds nedtur er det nu lykkedes rapsprisen at arbejde sig opad. Støttet af en stigende råolie og dollar. Også palmeolien i Fjernøsten stiger, og sojaolien bliver sendt op af kapitalfondenes begyndende nedlukning (profittagning) af solgte kontrakter. Har man endnu usolgt raps af høst 18, skal markedet følges tæt nu.
Maltbyg-markedet
Aktiviteten er lille på hele det europæiske maltbyg-marked, men i særdeleshed i Danmark. Opkøberne (malterierne) er øjensynlig tilfredsstillende dækket ind og afventer bedre købsmuligheder. I Danmark kan vi slet ikke levere de normale mængder med den normale kvalitet – og det giver i øjeblikket de danske firmaer store problemer med allerede indgåede kontrakter.
Spørgsmålet er dog, om de kræsne maltbygopkøbere er ved at begå en fatal fejl og i sidste ende bliver indhentet af et marked, som er endnu mere presset end maltbygmarkedet, nemlig foderbygmarked. Foderbygbalancen er særdeles stram - i Danmark, i EU og globalt. Faktisk er det den kornart, hvor der er den dårligste balance mellem udbud og efterspørgsel. Så det er muligt, at maltbygopkøberne har is i maven nu og udnytter situationen, men de kan ikke undvære dansk byg, og når de erkender det, er vårbygbunken blevet endnu mindre.
Før-høst kontrakter på maltbyg
Flere landmænd er havnet i den ulykkelige situation, at de har indgået en før-høst kontrakt på et kvantum, som de - grundet de katastrofalt lave udbytter - ikke kan levere. Disse kvantum-kontrakter er naturligvis juridisk bindende, og firmaet har derfor ret til at kræve det kontraktlige kvantum leveret eller lave en differensregning på det manglende kvantum.
Differensafregning betyder, at man bliver opkrævet et beløb, som svarer til det manglende kvantum gange forskellen på kontraktprisen og den aktuelle pris. Er maltbyggen blevet nedklassificeret til foderbyg, f.eks. som følge af for højt protein, sker differensafregningen med basis i foderbygprisen i kontrakten og den aktuelle foderbygpris.
Det er rimeligt, at det kan koste ikke at kunne opfylde en ’kvantums-kontrakt’ i betragtning af, at firmaet normalt har videresolgt det købte kvantum på tidspunktet for kontraktens indgåelse, og i deres videresalg er der ingen nåde: Solgt kvantum og kvalitet skal leveres. Det betyder, at hvis firmaet ikke levere den kontraktlige maltbygkvalitet (f.eks. 11,5 pct.i før-høst kontrakterne) er der her ingen alternativ foderbygpris, men alene en mulighed om tilbagekøb af kontrakten (differensafregning med udgangspunkt i den kontraktlige og nuværende maltbygpris). Det koster i øjeblikket den danske grovvarebranche mange penge!
Det ændrer dog ikke ved, at firmaerne godt ved, at en ekstraregning gør ondt hos deres kunder. Derfor er det også min klare opfattelse, at alle firmaer - uden undtagelse - forsøger at finde så ’nænsomme’ løsninger, som hensynet til deres egen forretning og økonomi tillader. Her skal nævnes de ’modeller’, som vi på KornBasen er orienteret om:
1. Man kan opfylde manglende kvantum af foderbyg med foderhvede.
2. Man får tilbudt at indgå en kontrakt på ny-høst på det manglende kvantum til de priser, som var gældende i den gamle kontrakt.
3. Man forhandler sig til et afslag i det beløb, som firmaet har ret til at opkræve. Det er selvfølgelig lettere, hvis man er en ’loyal’ kunde.
4. Er det manglende kvantum lille bliver det eftergivet - også her hjælper det, hvis man har været en ’loyal’ kunde.
Jeg vil opfordre til, at man kontakter firmaet, hvis man ved, at man ikke kan leve op til kontrakten – også selv om kornet stadigvæk ligger hjemme i siloen. Det giver firmaet længere tid til at håndtere de problemer, som det efterlader hos dem, og alt andet lige giver det også grundlag for, at man får så god en behandling som muligt.
