Ole Christensen har i flere år drømt om at begynde som mælkeproducent. Da han fyldte 50, blev den til virkelighed.
At man ikke nødvendigvis behøver at have en stor stald, ungdommens fandenivoldskhed og en masse jord for at blive mælkeproducent, er 51-årige Ole Christensen fra Foragergaard Jersey ved Nørre Nebel et godt bevis på.
Op til sin 50 års fødselsdag havde han drømt om igen at blive mælkeproducent. Han har tidligere prøvet det via en præstegårdsforpagtning, men i det seneste mange år har han ernæret sig som medhjælper på et nærliggende kvægbrug og som lærer på en specialskole.
"Men jeg kunne bare ikke slippe tanken om at få køer igen", fortæller Ole, imens han viser rundt på Foragergaard, som ganske overskueligt kun består af én hektar jord.
Stald uden sidestykke
Køerne er sammen med børn Britta og Ole Christensens store passioner. De har selv tre børn og har været plejefamilie i snart 15 år og forudså betydelige synergier med at kombinere de to passioner.
"Ved at få køer, som skal malkes to gange om dagen, får vi en hverdag med en ramme omkring. Det er godt for børn, som har ekstra behov. Det er sundt for dem at omgås dyr, for dyrene har en unik evne til at berolige og vække glæde", fortæller Ole Christensen.
Med kun én hektar jord og en begrænset opsparing skulle drømmen om køerne realiseres simpelt og for få penge.
Løsningen blev at få opført en rundbuehal med dybstrøelse, hvor køerne æder og malkes i båse lidt ligesom i bindestalde. Brittas og Oles køer er dog kun fikseret under malkning og kan ellers selv bestemme.
"Vi købte hallen af firmaet Futura. De har aldrig bygget en stald magen til vores, så det krævede lidt ekstra design og ændringer, men resultatet er blevet virkelig godt", fortæller Ole begejstret.
Aftaler på stort set alt
Med et stærkt begrænset jordtilliggende har det været altafgørende at få aftaler om køb af fuldfoder, afsætning af dybstrøelse til biogas samt leje af 3,5 hektar jord, så dyrene kan komme på græs.
Foderet køber familien Christensen af landmanden, som Ole har hjulpet i flere år. Han henter foder på en trailer to gange om dagen, og det er også landmandens 3,5 hektar jord, som forpagtes til afgræsning.
Ved siden af stalden står en container, som fyldes med dybstrøelse og øvrigt møg, som leveres til biogas. En nem håndtering, men også en forudsætning for, kommunen ville give miljøtilladelse til projektet.
Penge tjent er brugt
Hvor meget de 20 køer kan generere af indtægt til familien, er for tidligt at sige. I opstartsåret har Ole brugt den løbende likviditet til at udvide.
"Jeg har fulgt rådet om kun at bruge penge, jeg har. Vi har lånt nogle hundrede tusind kroner til stalden, men resten har vi købt, når der var mælkepenge til det", fortæller han og henviser til, at han startede med fem køer sidste sommer og nu har 20.
"Det vil være fantastisk, hvis andre fik lyst til at kombinere en mindre mælkeproduktion med et lønnet job. Og man behøver ikke eje alt selv. Vi beviser, at man sagtens kan lave aftaler for at få en produktion op at stå", siger Ole Christensen.
Læs mere om stalden i næste udgave af Magasinet Kvæg samt på kvaegplus.dk
Faktaboks
Køerne giver glæde - og gerne penge på sigt
- Britta og Ole Christensen har to behandlingskrævende børn i pleje. Arbejdet som plejefamilie giver deres primære indtjening.
- Målet med kvægbruget er, at det skal kunne hvile i sig selv. Kan det give overskud, er det fint.
- Processen med at opbygge kvægholdet og bygge stalden har med vilje taget lang tid, da familien ikke har ønsket at optage en stor gæld. Mange dele til stalden har de købt brugt.
