Mangel på dyre- velfærd kan nu koste støttekroner

27 krav til dyrevelfærd hos svin.

Der er pr. 1. april 2007 kommet nye og flere krydsoverensstemmelseskrav, således at der nu i alt indgår 113 krav. 27 af disse krav omhandler dyrevelfærd hos svin. Det er derfor en god idé at gennemgå sine stalde kritisk og få udarbejdet handlingsplaner og sammen med personalet få involveret dem i praksis, så alle ved, hvad god dyrevelfærd indebærer.

Krydsoverensstemmelseskravene gælder for hele landbrugsarealet og al landbrugs-aktivitet på alle produktions- enheder under samme CVR-nummer.

Krav

Dyrevelfærdsområdet omfatter blandt andet følgende krav:

l Staldindretning

l Håndtering af dyrene

l Rengøring og desinfektion

l Foder og vand

l Rodemateriale til alle svin

l Faglig uddannelse

l Optegnelser

l Avlsmetoder

Krydsoverensstemmelse omfatter hele EU, og da vi i Danmark i forvejen har adskillige krav til dyrevelfærd sammenlignet med øvrige EU-lande, giver en del af kravene ikke anledning til yderligere problemer og opfyldes allerede af de fleste. Generelt er det således, at opfyldes kravene fra den velkendte velfærdskontrol, opfyldes også kravene til krydsoverensstemmelse.

Kontrolsystemet er endnu ikke helt på plads. Ligeledes mangler en decideret vejledning, der fortolker de enkelte krav. Vi kender derfor endnu ikke bedømmelseskriteriet. Jeg vil derfor opfordre til, at vi alle følger godt med i udviklingen i de næste par måneder.

I skemaet er vist eksempler på nogle af de nye krav til dyrevelfærd, der kræver lidt opmærksomhed. En samlet oversigt over alle krav til dyrevelfærd kan findes på hjemmesiden:

Tag dyrevelfærd alvorligt

Dansk landbrug er underlagt en del kontrol, og jeg kan kun opfordre til, at vi inden for landbruget ser det som en spændende udfordring samt en mulighed for atter at få et godt image. Det kræver naturligvis, at alle tager dyrevelfærd alvorligt.

Få indrettet staldende, så de opfylder lovgivningen, tjek dyrenes nærmiljø og tilse alle dyr dagligt. Tag stilling og gør noget aktivt, når I kan se, dyrene ikke har det godt. Så har vi alle noget at være stolte af, og vi kan med god samvittighed vise vores besætning frem på en god og imødekommende måde.

Læs mere ...
en oversigt over alle krav til dyrevelfærd findes på hjemmesiden  

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle