Mangel på græs gav ændringer i foderplanen

Vi har kun taget et slæt græs og kan derfor se, at vi kommer til at mangle græs. Derfor har vi ændret foderplanen, ligesom vi har besluttet at tage slæt af frøgræsmarkerne«, siger Rasmus Visøe.

Han glæder sig over, at der mandag formiddag var 32 mm i regnmåleren, og at det har sat skub i både græsmarkerne, majsen og det nye udlæg af rajgræs. I løbet af denne uge vil han pudse græsmarkerne af og udbringe 30 ton gylle pr. hektar.

"Jeg håber, at vi får et rigtig godt slæt, og at vi kan nå at tage et sent slæt, som kan bruges til kviefoder. Derudover udbringer vi 30 ton gylle pr. hektar på de 13 hektar, hvor vi høstede rajgræs til frø, ligesom naboens frøgræsmark får 30 ton gylle pr. hektar, så vi kan tage et slæg der. Det bliver med sikkerhed ikke prima ensilage, men kan bruges til kvierne", siger Rasmus Visøe.

Hestebønner sælges

De 15 hektar med hestebønner blev høstet uden at blive nedvisnet. Udbyttet lå på ca. 20 hkg pr. hektar. Det er en for lille mængde til, at det kan betale sig at passe det ind i foderplanen til køerne. Derfor er hestebønnerne solgt til en nabo, og de penge der er kommet ind ved salget, skal bidrage til indkøb af rapskager.

De 21 hektar majs, der blev sået 18. og 19. maj efter slæt af kløvergræs, kommer ikke til at give topudbytte. I de resterende 25 hektar majs ser det dog bedre ud. Der har majsen en forholdsvis god bladmasse og veludviklede kolber.

Udfordring her & Nu

Efterafgrøder: Vi skal have godt 20 hektar med efterafgrøder, men sår ca. fem hektar ekstra. Dermed er vi sikre på at have nok, hvis udlægget af rajgræs ikke godkendes. Vi sår en blanding af olieræddike og gul sennep.

Halm: Vårbyggen gav kun cirka halvt så meget halm som normalt. Vi har dog fået os dækket ind ved at hente halm udefra.