Ny prognose fra Seges viser store stigninger i bedrifternes størrelse frem mod 2025. Men i virkeligheden holdes de kunstigt små af kapitalmanglen, mener forfatterne bag.
Manglen på kapital i landbruget vil over de næste 8 år holde strukturudviklingen hen mod stadig færre og større bedrifter tilbage.
Det mener forfatterne bag en ny rapport om den forventede udvikling frem mod 2025.
»De sidste år har vi set en kraftig strukturudvikling, og det fortsatte også lidt ind i 2017 med mange ejerskifter. Det skyldtes, at der delvist gik hul på den boble, der opstod efter finanskrisen. Men vi regner med, at vi nu kommer ind i et mere normalt strukturforløbtempo«, forklarer Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Seges.
»De meget store bedrifter er kapitalkrævende. Og det er vanskeligt at finde de beløb, der skal til. Egenkapitalen faldt i forbindelse med finanskrisen, og når indtjeningen samtidig falder, er det vanskeligt for landmændene selv at finansiere overtagelser af ejendomme. Kombineret med mere matte konjunkturer forventer vi et lidt lavere tempo i strukturudviklingen de kommende år, siger han.
Alligevel spår rapporten, at antallet af heltidsbedrifter vil falde fra 9.789 i 2016 til 7.0000 i 2025.
Især for bedrifter med kvæg og svin er udviklingen gået stærkt. Og det forventes at fortsætte.
Lige linje med fald
Tilbage fra 1973, hvor der var knap 120.000 bedrifter herhjemme, kan man tegne en næsten lige linje nedad for antallet af landbrug. Går man tættere på, vil linjen dog have en små udsving i de enkelte år, hvor det er gået enten langsommere eller hurtigere.
»Vi har set, at strukturudviklingen typisk går i stå i perioder på grund af forhold omkring finansiering. Men kapitalbehovet forsvinder ikke, fordi der er lavkonjuktur. Så det øger behovet for, at man finder alternative løsninger. Ikke nødvendigvis som alternativ til selvejet, som har tjent landbruget godt i 150 år, men som supplement«, siger Klaus Kaiser.
Han påpeger, at der er en vis nødvendighed i, at strukturudviklingen fortsætter.
»Faren er, at der ellers ikke bliver investeret tilstrækkeligt. Meget ofte er investeringer forbundet med ejerskifte. Det kan være ældre landmænd, som har undladt at investere i en årrække. Eller økonomisk pressede landmænd, som ikke har haft økonomi til at investere. I begge tilfælde er der tale om nedslidte bedrifter, hvor den nye ejer foretager investeringer, som bringer bedriftens konkurrencekraft tilbage på sporet«.
Større ikke lig med rigere
En af de store pointer i hele debatten om strukturudvikling er, at større ikke nødvendigvis er lig med rigere.
»Rapporten er primært en fremskrivning af, hvilken størrelse vi forventer i lyset af den historisk udvikling samt den aktuelle og forventede situation for dansk landbrug. Det er ikke nødvendigvis, at det er den størrelse man skal have, for at det kan hænge sammen«, pointerer Klaus Kaiser.
Resultaterne for de bedrifter, der er vokset, har været blandede. Nogle har været dygtige til at opnå lavere enhedsomkostninger, mens andre har haft vanskeligt ved at håndtere større enheder, eller gælden er vokset dem over hovedet.
»Strukturudvikling er et vilkår, og først og fremmest et spørgsmål om overlevelse, ikke om højere velstand«, lyder det i rapporten.
