Mark: Besindig Trump-tale skaber optimisme på markederne
Optimisme på markederne efter præsident Trumps første store tale for kongressen.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

I præsident Trumps første store tale til kongressen var retorikken, modsat tidligere, mere afdæmpet.

Igen påpegede han, at der kommer en opløsning af sundhedsreformen ”Obamacare”, og at der vil komme store skattelettelser, dog uden at være mere konkret end det.

Op til talen var der nervøsitet både omkring indholdet, men også retorikken i hans tale. Det fik blandt andet de amerikanske aktier til at sætte sig, hvor de tre ledende indeks faldt mellem 0,1 procent og 0,6 procent, efter den længste rekordstime siden midten af 80érne.

Indholdet i talen var mere eller mindre som ventet, mens hans retorik var på et anderledes og mere humant niveau end tidligere set.

Trump og renterne Torsdag 23. februar 2017 · 00:00

Det har fået renterne i USA til at stige marginalt, mens dollarkursen i dag stiger til 7,04 kr. fra 7,01 kr. i går, og fortsætter dermed den stigende tendens efter en lille korrektion i januar.

Med til at styrke optimismen er forbrugertilliden i USA, der er steget fra 111,6 til 114,8, det højeste niveau siden juli 2011, hvilket viser stor optimisme hos de amerikanske forbrugere. Der var ventet en lille tilbagegang til 111,0, men snak om skattelettelser fra Trump og tilfredsstillende jobskabelse i USA var med til at sikre øget optimisme.

Dermed tilslutter forbrugertilliden sig en række af nøgletal, der peger opad og øger optimismen. På sigt kan det være med til at give yderligere dollarstigning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.