Årets N-prognose sparer planteavlerne for 100 mio. kroner

Kvælstofprognosen 2021 viser et mindre kvælstofbehov end normalt.

Dermed kan danske planteavlere spare indkøb af i alt 12.500 ton N i handelsgødning. Det svarer til i omegnen af 100 mio. kroner. Det er vel også værd at tage med.

Der er dog sikkert landmænd, som mener, at det er skidt, at afgrøderne med den negative kvælstofprognose skal have endnu mindre kvælstof, end de i forvejen snærende kvælstof-kvoter giver mulighed for.

Måske får de ret.  Der er dog mange argumenter for, at de ikke får ret.

Alt kan ske

Kvælstofprognosen er beregnet ud fra, hvor store mængder nedbør der er faldet i forhold til de seneste 11 år. 

Kvælstofprognosen tager ikke forbehold for, hvad der sker, hvis vi får et forår med usædvanligt store mængder nedbør.

Ekstremt store mængder nedbør kan føre til udvaskning af kvælstof fra specielt de lette jorder. Dermed er der risiko for, at afgrøderne komme til at mangle det kvælstof senere på vækstsæsonen. 

Det er dog ikke særlig sandsynligt.

Det mest sandsynlige

Får vi et normalt forår med normale nedbørsmængder, vil den negative kvælstofprognose næppe føre til, at afgrøderne kommer til at sulte.

I hvert fald ikke mere, end de normalt gør med de gældende N-kvoter. 

Årsagen er nogle meget veletablerede afgrøder med et stort og dybtgående rodnet. 

Man kan argumentere for, at en kraftig afgrøde, men et veludbygget rodnet har et stort udbyttepotentiale – og derfor skal have noget mere at leve af. 

Flere års forsøg viser dog, at en veletableret afgrøde med et stort rodnet har et mindre N-behov.

Det skyldes især to forhold. 

For det første, at en afgrøde med et stort rodnet kan optage mere af det kvælstof, der frigives i jorden i løbet af vækstsæsonen. 

For det andet, at en veletableret afgrøde sender rødderne dybere ned i jorden, og dermed får mere kvælstof tilrådighed.

Det er således stor sandsynlighed for, at den negative kvælstofprognose er positivt for landbruget.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.