Årets unge landmand vinder 30.000 kr. - er det dig?

Hjælp os med at finde årets unge landmand. Giv os et bud på, hvem der skal vinde en studierejse til en værdi af 30.000 kr.

I efteråret kårer LandbrugsAvisen i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Gjensidige Årets Unge Landmand. Og vi håber, at du vil være med til at finde den unge landmand, der fortjener et skulderklap.

Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du kender en eller flere fremdriftige unge landmænd, der skal være med i konkurrencen om at blive Årets Unge Landmand.

Kriterierne for at deltage er, at

  • man højst er 35 år,
  • er etableret inden for de seneste fem år og
  • har en sund heltidsbedrift, som man er daglig leder af.

LandbrugsAvisen skriver i september og oktober om de unge nominerede spydspidser og deres mål og vejene dertil.

Vinderen bliver kåret på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde 4. - 5. november.

Præmien til Årets Unge Landmand er en studierejse til en værdi af 30.000 kr.

Vi har stor respekt for det hårde arbejde, de unge landmænd må lægge for dagen, og derfor håber vi, at du vil bidrage med at finde den helt rigtige unge landmand, der fortjener at blive hyldet og belønnet.

Send en mail til redaktionen på LandbrugsAvisen for at indstille en ung landmand til konkurrencen - eller få ham/hende til at indstille sig selv.

Send mailen til nbn@landbrugsavisen.dk

Med venlig hilsen
LandbrugsAvisen

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.