Vårbygblad med angreb af ramularia.Sidste år optrådte ramularia mere udbredt og med kraftigere angreb end normalt. Årsagen er ikke kendt, men de klimatiske forhold har helt sikkert haft betydning. Ramularia ses ofte relativt sent i vækstsæsonen, særligt efter blomstring, hvor svampebekæmpelsen allerede er gennemført.
I Landsforsøg med meget ramularia er der høstet op til næsten 2 t/ha merudbytte for svampebekæmpelse. Så store merudbytter er tidligere kun opnået ved kraftige angreb af bygrust eller byggens bladplet. Ramularia må således nu regnes med blandt de potentielt mest tabsvoldende svampesygdomme i byg, selv om vi ikke ved, om situationen fra 2017 gentager sig i år.
Vigtig timing af den sidste sprøjtning
Med erfaringerne fra 2017 med meget udbredte angreb og store udbyttetab til følge, er det vigtigt at tage sine forholdsregler mod ramularia.
Som udgangspunkt er alle sorter modtagelige, men man kan heldigvis relativt enkelt sikre sig, at ramularia ikke bliver et stort problem i 2018. Den bedste effekt mod ramularia opnås ved at vælge et SDHI-middel og placere den sidste sprøjtning omkring skridning, selv om der på det tidspunkt ingen synlige symptomer findes.
Samtidig skal man selvfølgelig også være sikker på at beskytte sin byg mod bygrust, byggens bladplet og i nogle tilfælde skoldplet. Den bedste strategi er således en to-delt sprøjtning, som let kan kombineres med f.eks. Terpal mod strå- og aksnedknækning.
Seneste års tank-blanding er ikke stærk nok
Til den sidste og vigtigste sprøjtning gælder det om at vælge en effektiv løsning, og her er en SDHI-holdig løsning, som dækker bredt mod ovennævnte sygdomme, det bedste valg.
Der vil til sæson 2018 være de samme 3 SDHI-midler til rådighed, som sidste år.
Uddrag af tabel 29, relativ effekt af godkendte svampemidler i korn, Oversigt over Landsforsøg 2017, side 88
De seneste år har en tank-blanding af Comet Pro og en triazol (Prosaro, Proline m.fl.) været standard, men denne løsning er ikke stærk nok længere, hvis man også skal være sikker på at bekæmpe ramularia.
En enkel løsning kan således være blot at udskifte triazol-delen i ovennævnte tank-blanding med Propulse, som har god effekt mod ramularia. Den har dog relativt dårlig effekt mod bygrust, som er den mest tabsvoldende svampesygdom i byg. Da Comet Pro skal sikre bekæmpelsen af bygrust, bør doseringen i blandingen øges lidt og helst til minimum 0,3-0,4 l/ha.
En anden løsning kunne være at vælge Viverda, der har samme effekt som Propulse mod ramularia, bygbladplet og skoldplet. Den har samtidigt en langt bedre effekt mod gulrust og Comet Pro er allerede”indbygget”. Bell er ligesom Viverda effektiv mod alle fire betydende svampesygdomme og kan anvendes med eller uden tank-blanding med Comet Pro.
Seks forsøg i vårbyg udført at Aarhus Universitet (Flakkebjerg) i 2016 og 2017 viser klart, hvor vigtigt det er at vælge en bredtvirkende SDHI-løsning – også i vårbyg. Der er i forsøgene registreret angreb af bygrust, ramularia og bygbladplet. Sygdomme som også må forventes at optræde udbredt i 2018.
Der har været en ekstra gevinst på 300-350 kr/ha ved at vælge en løsning med Viverda eller Bell + Comet Pro frem for Propulse. Forsøgene fra Flakkebjerg kan findes i den årlige oversigt over forsøgsresultater (Applied Crop Protection 2017).
Propulse, Proline og Prosaro er registrerede varemærker tilhørende Bayer Cropscience
