Øko-formand frygter ikke udfasning af konventionel N

Udfasning af konventionel gylle hos økologer fra 2017 er kun en hensigtserklæring.

Først skulle den konventionelle gylle, der bruges hos økologiske landmænd, udfases fra 2013. Så blev det udsat til 2017, og det bliver formentlig heller ikke til noget. Det tror Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion i hvert fald ikke, sagde han på et økologimøde i Løgumkloster torsdag aften.

»Det er en hensigtserklæring, at det skal være fra 2017, men jeg kan godt forestille mig, at man skubber det,« sagde han, men tilføjede, at han jo ikke kan garantere noget.

Venter på alternativer

Hensigten er, at den konventionelle gylle først skal udfases, når alternativerne står klar, og det gør de ikke nu og næppe heller i 2017, uddybede han.

Han pegede også på, at man på den enkelte ejendom allerede i dag kan få lavet en individuel vurdering og få lov at bruge ekstra konventionel gødning. Tommelskruerne er altså ikke sat på endnu.

Udfordringen med kvælstoffet skabte debat ved mødet, hvor en landmand pegede på, at der er mindre og mindre kvælstof i den økologiske gylle, og at P og K også kan gå hen og blive et problem.

»Men hvad er mest bæredygtigt? At importere næringsstoffer fra den anden side af jorden eller at bruge konventionel gylle,« spurgte han.

Mødet var arrangeret af Syddansk Økologi og L&F’s økologisektion.

28. januar er er der et tilsvarende økologimøde hos Gefion på Sjælland, hvor man kan møde medarbejdere og folkevalgte, der arbejder med økologi i L&F og hos Seges.

Emneord økologi

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.