Øko og konventionel markbrug står lige på klima og kvælstof - det må få konsekvenser
Ugen På Spidsen: Danske forskere har fundet ud af, at der faktisk ikke er de store forskelle på miljø- og klimapåvirkningen fra økologisk og konventionel planteproduktion. Det har ellers været bredt antaget indtil nu, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

Til trods for at forskere tidligere har fundet ud af, at miljø- og klimapåvirkningen hos økologiske landmænd er lavere end hos konventionelle, når man måler ud fra et gennemsnit pr. areal, så er påvirkningen ifølge forskere fra Aarhus Universitet stort set den samme, når man måler ud fra mængden af færdigt produkt, fordi udbyttet ved økologisk planteproduktion er lavere.

Så hvordan adskiller økologisk planteproduktion sig fra konventionel i forhold til udledning af lattergas og udvaskning af kvælstof?

Det har forskere fra blandt andet Aarhus Universitet undersøgt ved at gennemgå litteraturen omkring udledning og N-udvaskning fra henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion.

Formålet var at se, hvordan de to adskiller sig fra hinanden, og om det kan bruges til at udvikle strategier til at mindske udledning af lattergas (N2O) og kvælstofudvaskning.

”Ideen var at undersøge, hvordan de to produktionssystemer adskiller sig fra hinanden, og hvordan det påvirker kvælstoftab. Vi har fokuseret på klimagassen lattergas og nitratudvaskning,” forklarer professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Organisk materiale påvirker også lattergas

En af de store forskelle på økologisk og konventionel planteproduktion er, at man i de økologiske systemer typisk tilfører kvælstof på organisk form, når man gøder. For eksempel i form af planterester eller grøngødning, der nedpløjes før næste afgrøde.

Det betyder samtidig, at det mineralske kvælstof i jorden ikke udviser helt så store udsving, som når man gødsker på konventionelle landbrug.

Traditionelt set har man regnet med, at udledning af lattergas fra marken er afhængig at, hvor meget kvælstof marken får tilført.

Ifølge IPCC (FN’s klimapanel) antages det, at én pct. af det kvælstof, der tilføjes jorden i gødning, gylle eller grøngødning, vil blive udledt som N2O. Og med et lavere N-input i økologiske systemer, får man ud fra IPCCs udregning også en lavere udledning af lattergas.

”Sådan ser det dog ikke ud til at hænge sammen. Vi kan se, at der også kan være store mængder lattergas fra økologiske marker. Det kan ikke kun være knyttet til mængden af tilført kvælstof, men snarere til de processer i jorden, som betinger udledning af lattergas.

De betingelser er afhængige af, hvor stor aktiviteten af mikroorganismerne i jorden er, samt hvor stort et iltforbrug der er i jorden fra nedbrydning af det organiske materiale,” forklarer Jørgen E. Olesen.

Meget organisk materiale øger udledning af lattergas

Lattergas dannes under iltfrie forhold i jorden, og de iltfrie forhold kan dels opstå, når jorden er meget våd, eller når mikroorganismerne forbruger ilt.

Sidstnævnte sker lettere, når man tilføjer meget organisk materiale - som man ofte gør i økologisk planteproduktion. Jo mere organisk kvælstof, der tilføjes, jo mere har mikroorganismerne at omsætte. Og jo mere de omsætter, jo mere ilt bruger de - og det skaber en højere udledning af lattergas.

”Den fordel vi kunne forvente i de økologiske systemer, fordi der ikke bliver tilført så meget kvælstof, den bliver spist op af den store mængde organisk materiale og kulstof, som bliver tilbageført til jorden,” forklarer Jørgen E. Olesen.

Udvaskning afhængig af andet end kvælstof

Gennemgangen af litteraturen viste også, at det er sparsomt, hvad der findes af målinger af kvælstofudvaskning i økologiske og konventionelle produktionssystemer. Men de data der findes, viser dog ikke systematiske forskelle i kvælstofudvaskning mellem de to produktionssystemer.

”Det er i virkeligheden nok fordi, at kvælstofudvaskningen i højere grad er afhængig af, hvordan afgrøder, og efterafgrøder i særdeleshed, bliver håndteret i systemerne - end af mængden af tilført kvælstofgødning,” forklarer Jørgen E. Olesen.

Det betyder ikke så meget for udvaskning af kvælstof, om det er en økologisk ekller konventionel planteproduktion. Betingelserne for dannelse af nitrat om efteråret er ikke forskellige for de to systemer, så længe der ikke overgødes i det konventionelle.

Det handler om at dyrke afgrøder og efterafgrøder på den rigtige måde, og i mindst ligeså høj grad at bearbejde jorden korrekt og på de rigtige tidspunkter.

”Det er i virkeligheden andre forhold, der spiller ind i forhold til, hvor stor udvaskningen bliver. Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof, men vi ser også, at de kan være med til at øge lattergasudledningen i nogle situationer. Derfor er det vigtigt, at efterafgrøderne håndteres og dyrkes korrekt,” forklarer Jørgen E. Olesen.

Det må få konsekvenser

Efter mange års antagelser om det modsatte, viser det sig altså nu, at konventionel planteavl ikke belaster miljø og klima mere end økologisk planteavl. I hvert fald når man snakker kvælstofudvaskning og lattergas.

Det bør få konsekvenser for alle de områder, hvor der hidtidig har været forskelsbehandling af økologer og konventionelle planteavlere - ikke mindst i de nye efterafgrødekrav, som økolger er undtaget.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.