Efterafgrøder får større værdi og ved systematisk afpudsning kan de også bruges til at bekæmpe kvik, påpeger Claus Østergaard. Foto: ØkologiRådgivning Danmark Af Claus Østergaard, plantechef, ØkologiRådgivning Danmark
Med udfasning af konventionel husdyrgødning, krav om kulstofafgrøder, gødningsforbud på §3 arealer og generelt stigende gødningspriser bliver det fortsat mere relevant at have en systematisk plan for etablering af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarken.
Det giver bedre økonomi, bedre jordfrugtbarhed og imødekommer de stigende forventninger og krav for omgivelserne om bæredygtig og klimavenlig drift.
Efterafgrøder i alle marker
Som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker.
Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kg N pr. hektar, også når det er tre eller fire år siden, der sidst har været kløvergræs i marken.
Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark, og gevinsten ved at undlade efterafgrøder skal overvejes nøje.
Afpudsning mod rodukrudt
Den klassiske undskyldning for ikke at have efterafgrøder i alle marker er, at der er behov for at bekæmpe rodukrudt i efteråret med stubharve.
Et alternativ til stubharvning kan være afpudsning af en efterafgrøde etableret i foråret. I kornet etableres et udlæg af kløvergræs sammen med afgrøden eller efter strigling og radrensning er afsluttet.
Når kornet er høstet, kan marken afpudses så kort som muligt. Det vil sige gerne ned til 3-5 cm med 2-4 ugers mellemrum afhængig af kvikkens, græssets og kløverens vækst.
Græsset og især kløveren kan tåle en hård afpudsning, mens kvikken efterhånden vil blive udsultet, hvis den hele efteråret og vinteren holdes på mindre end 4-5 blade.
På den måde forbedres jordens frugtbarhed, tabet af næringsstoffer mindskes og rodukrudtet forsvinder. Det er en gevinst for økonomi, miljø og klima på samme tid.
Rødkløver giver billigt kvælstof
Der er mange måder at lave nyt kvælstof til marken.
Landsforsøg viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte optil 80 kg N pr. hektar i den efterfølgende afgrøde.
Etablering af 3 kg rødkløver i vinterrug koster ca. 400 kr. pr. hektar. Med en eftervirkning på 80 kg N pr. hektar betyder det en pris på 5 kr. pr. kg N. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle, også selv om der kun regnes med omkostninger til udbringning.
Hvis der regnes med udbringningsomkostninger på 25 kr. pr. ton gylle, koster 1 kg udnyttet N i svinegylle 6-7 kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 8-9 kr. pr. kg N.
Rajgræs blandes med korn
I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder, enten sammen med vårsæden eller efter sidste radrensning.
Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg pr. hektar sammen med kornet.
Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræs blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie med små frø har svært ved at spire fra 3-4 cm’s dybde.
Flere arter opbygger mere kulstof
Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden, skal der sås en blanding med flere arter.
Det kan være blandinger med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver. Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder.
Når det er mere end to år siden, der har været kløvergræs i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante.
Relaterede artikler
Kommentarer