Der er masser af bladlus i hestebønnerne lige nu pga. det varme vejr. Mange konventionelle marker er blevet sprøjtet - ikke kun hestebønner men også korn, hvor også kornbladbillens larve, der laver de karakteristiske striber på bladene, har huseret. Men i de økologiske marker er der ikke så meget at gøre ved det.
Inger Bertelsen fra Seges viser forsøget med blandsæd frem, som er en del af EU-projektet Diversity. Formålet er at øge andelen af blandsæd, og finde en metode at dyrke bælgsæd på uvandet jord. Og 2018 må siges at være et godt år at finde de mest tørkeresistente blandinger i. Det er første år, arterne testes i forsøget, så der er endnu ingen resultater.
I blandsæds-forsøget indgår lupin, vårhvede og ærter, som afprøves i renbestand og i blandinger. Fx. 60-80 pct. lupin eller ært + 20-40 pct. vårhvede (af normal udsædsmængde). Eller 50 pct. ært + 50 pct. lupin. Eller 30-40 pct. lupin + 30-40 pct. ært + 20-40 pct. vårhvede. Alle blandinger testes med og uden gødning (70 kg N i Øgro).
Der blev demonstreret forskellige strigler og radrensere i aktion i marken på økodagen. Vårbyggen var sået til lejligheden, men lige stor nok til, at man kunne få en ordentlig effekt af den mekaniske renholdelse. Det blev pointeret, at valg af skærtype var meget vigtig alt efter opgaven og de forhold man arbejder under.
LMO holder DM i økologisk hestebønne-dyrkning for anden gang. Her viser to af deltagerne, Lars Egelund Olsen fra LMO og ThorBjørn Kjeldbjerg fra Agrinord, parcellerne frem. De var også præget af tørke. Og de parceller der var sået på smal rækkeafstand led også under for øverlig etablering.
Hestebønner er meget tørkefølsom under blomstring, og sætter kun få bælge nederst, når den mangler vand, resten aborteres. Det sås tydeligt i LMOs forsøgsmark. »10-15 bælge pr. plante giver normaludbytte, sidste år var der op mod 30 bælge, men i år er der alt for få«, siger Peter Mejnertsen.
Øgro er baseret på kødbenmel og godkendt som gødning i økologien. Pillerne kan placeres ved såning, og er sammen med et nyt middel, Fertik, afprøvet i rugforsøg, hvor det blev placeret ved såning i efteråret - som alternativ til tidlig gylle i foråret, som ofte er svært at få bragt ud.Billede 1 af 7
Tørken prægede alle afgrøder på forsøgsmarken ved Hammel, der lagde lerjord til LMO’s årlige øko-træf i sidste uge med ca. 150 besøgende.
»I vores østjyske område regner vi med et udbytte tab i økologiske afgrøder på alt fra 10 til 50 pct. Nogle afgrøder er dog endnu hårdere ramt, f.eks. hestebønne der har hårdt brug for vand under blomstring, ellers smider den en del af bælgene. Her bliver tabet nærmere 50 pct. på lerjord og 75 pct. på uvandet sandjord«.
Det fortalte Peter Mejnertsen, som er økologichef i LMO. Han anbefaler altid, at gylle nedfældes inden såning, så det er lettilgængeligt for planten. Men det kunne ikke lade sig gøre mange steder på lerjorden i år, fordi foråret kom så sent, og mange skulle så mere vårsæd end normalt.
»Pludselig var det bare om at få såsæden i jorden, inden det blev alt for sent. Derfor planlagde mange i stedet at give gyllen ovenpå jorden efter såning, når det havde regnet. Regnen kom bare aldrig, og mange har derfor kun fået givet fra 0-50 pct. af den planlagte mængde gylle. Og det har været skidt for udviklingen af både rødder og planter, og kommer sammen med tørken til at koste meget udbytte. Samtidig er afgrøderne ikke ret høje i år, og har derfor ikke ydet samme konkurrence mod ukrudtet, som de plejer.
Kommentarer