Økolog lader 40 hektar byg stå 'glemt' i tørken: Frygter synet
I de sidste fem uger har landmandsparret Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen kæmpet for at redde deres økologiske afgrøder. Men en enkelt mark med byg har de helt holdt sig fra, fordi de frygter synet og ikke kan gøre fra eller til for at ændre på markens tilstand.

Kirsten Rasmussen driver økologisk svineproduktion og 370 hektar planteavl sammen med manden, Hans Erik Jørgensen, som er formand for L&Fs økologisektion.

Men en portion af parrets planteavl er blevet sat helt ud af hverdagen på bedriften Risbjerg.

”Vi har 40 hektar byg, der står på forpagtet jord. Dem har vi ikke set til under hele tørken”, fortæller Kirsten Rasmussen, der frygter for markens tilstand.

”Jeg forestiller mig byg, der står helt gul og er ved at skride i 20-25 centimeters højde, men jeg ved det i reglen ikke”, spekulerer hun.

Frygten for hvad marken byder på, har holdt landmandsparret fra at bevæge sig i retningen af den ’glemte’ mark.

”Vi er lidt forkælede og stikker hovedet i sandet, når det kommer til den mark. Vi har ingen mulighed for at vande den eller at påvirke væksten, så vi har skubbet det væk. Jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af en tur derhen”, siger Kirsten Rasmussen

Vander en tredjedel af jorden

Selvom tørken mærkes på hele bedriften, så er det ikke al jorden på den økologiske gård, som står helt skidt til.

Gården Risbjerg har tidligere været grøntsagsproducerende og har derfor en vandingstilladelse. Selvom der kun produceres foderafgrøder på bedriften nu, så er både vandingsanlæg og tilladelse intakt.

”Vi er så heldige at have muligheden for at vande, modsat mange andre i området. Vi kan kun vande på en tredjedel af vores jord, men det gør stadig en stor forskel”, fortæller den Kirsten Rasmussen.

To vandingsmaskiner er nu i fuld gang med at lade dråberne regne ned over de tørstige marker. I øjeblikket er det ærter og rajsvinkel til frø, der nyder godt af vandingsanlægget, men parret vander flere forskellige afgrøder.

”Vi vander på vores bedste jord. Der hvor det kan gøre en forskel, og vi sørger for at vande regelmæssigt”, siger Kirsten Rasmussen.

Hun har ikke noget præcist bud på, hvor meget vand der er blevet smidt på markerne, eller hvor stor en post det bliver på årets regnskab.

”Jeg ved bare, at der kommer en rigtig stor elregning når vi engang er færdige”, kommer det fra hende.

Sverige frygter historisk stort udbyttetab efter tørkeMark 12. juni · 09:12

Svin og efterafgrøder i sædskifte hjælper

Sydfyn byder på kuperet terræn med skiftende jordtyper, som kan udfordre planteavl over større områder.

”Vi har JB3 jordpletter i næsten alle vores marker, og andre steder har vi lerjord. Det er generelt meget skiftende her i området”, fortæller Kirsten Rasmussen.

”Fordi vi er økologer, så har vi efterafgrøder med i næsten det hele. Vi har også kløvergræs og svinehold i vores sædskifte, og fordi vi har så meget græs og så mange efterafgrøder, er der relativt meget organisk materiale i jorden”, forklarer hun og understreger, at det har betydning for jordens vandholdende evne:

”Det organiske materiale gør, at jorden bliver noget mindre tørkefølsom. Derfor har vi nogle steder med afgrøder, som ikke er blevet vandet, hvor vi stadig kan få et nogenlunde udbytte”.

Vant til modgang

Nok giver vanding og organisk materiale i jorden en hjælpende hånd med i kampen mod den dominerende tørke. Men følgerne af vejret kan allerede mærkes og til dels måles til den kommende høst.

”Jeg vil tro, at vi mister omkring 20 procent i udbytte, når man ser på hele vores jord samlet, hvis der snart kommer over 20 mm regn. Hvis tørken fortsætter, bliver det mere. Enkelte steder mister vi nok over 50 procent, og andre steder kan vi holde et stabilt udbytte”, er Kirsten Rasmussens vurderingen af årets afgrøder.


Rødderne er små og korte uden sideskud på mange af afgrøderne

”Vi er blevet vant til, at det ikke kan lykkes det hele. Uanset hvor meget man vil det, så er der nogle ting, man ikke kan styre. Vi prøver at være så godt forberedte som muligt, og så gør vi ellers alt, vi kan for at mindske skaderne”.

På trods af gåpåmodet kan økologen godt kære sig ved det menneskelige arbejde, der er lagt i forberedelserne til forårssæsonen, men som nu bliver forpurret af vejret.

”Man tænker, at forberedelserne er spildt på marken. Det havde været noget andet, hvis vi selv havde sjusket, men vi gør os jo umage og lægger alle kræfter”.

Ser vandet i ørkenen

Der er også plads til lyspunkter i de ellers hårde uger, og Kirsten Rasmussen nyder, at kunne løse de opgaver, som begrænser tørkens ødelæggelse.

”Det er fantastisk at se en vandingsmaskine køre igennem en mark med afgrøder, der ikke er visnet helt væk. Eller at plukke skræpper blandt planterne så man står med en ren mark bagefter”, siger hun.

I den smule privatliv, der er blevet tid til, har landmandsparret også forsøgt at nyde varmen.

”Vi har siddet udenfor og spist den sidste måned, og det skal man jo også huske at værdsætte. Det bliver da aldrig den samme fornøjelse, når vejret giver problemer i marken, men vi gør, hvad vi kan for at få det bedste med”, fortæller Kirsten Rasmussen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.