Økolog med 652 hektar: Skårlægning før høst har været en kæmpe fordel 

- Vi har haft en ganske udmærket avl i år. Jeg har mange afgrøder. Derfor er der altid noget, der går godt, og noget der går mindre godt. Set over en bred kam har vi høstet gode udbytter, uden at det har været prangende, siger Søren Bilstrup.

Han tilføjer, at afgrøderne generelt har haft det for tørt, og at der formentlig har været en for dårlig udnyttelse af gyllen under de tørre forhold i foråret.  

- Det koster udbytte på vores lette jorder. Omvendt har vi helt usædvanligt ikke nogle afgrøder, hvor det er gået helt galt i år, siger Søren Bilstrup.

Han tilføjer, at der flere gange i løbet af vækstsæsonen er faldet lokale byger, hvor landmænd 5-10 kilometer fra ham har fået gode byger med over 20 millimeter regn, uden at det har kastet mere end nogle få millimeter af sig på hans jord.

Udbytter på det jævne

Med en stor andel af græs- og kløverfrø i sædskiftet, er Søren Bilstrup overordnet godt tilfreds med udbytterne i frøafgrøderne.

- Vi har noget italiensk rajgræs på let jord, som havde det for tørt og gav for lidt. Omvendt blev jeg positivt overrasket over udbyttet i noget af vores almindelige rajgræs. Derudover gav hvidkløveren godt. Sidste år høstede vi over 300 kilo hvidkløver pr. hektar. Det var vi rigtig godt tilfreds med. I år er vi også tilfredse med at have avlet 200 kilo frø pr. hektar i hvidkløver, siger Søren Bilstrup.

Han nævner, at landsgennemsnittet for økologer set over en årrække er cirka 150 kilo hvidkløverfrø pr. hektar.

For dårlig virkning af gyllen

Udbytterne i Søren Bilstrups korn har også været tilfredsstillende.

Når han ikke har avlet rekordudbytter, skyldes det de tørre forhold i foråret, hvor det stort set ikke regnede i 5-6 uger. Det mener han, har givet en for ringe virkning af gyllen – også selvom den blev udbragt af to omgange. Derudover gav det basis for tørkestress i nogle af afgrøderne i resten af vækstsæsonen.

Vårbyggen gav under middel. De øvrige kornafgrøder gav udbytter på middel eller lidt derover.

Dog gav enkorn det bedste udbytte nogensinde. 1.200-1500 kilo pr. hektar.

- Det er ikke så imponerende sammenlignet med udbytterne i andre kornarter, men jeg har aldrig avlet mere, også fordi vi typisk har enkorn på let jord. Bundlinjen er dog tilfredsstillende, da enkorn er solgt til 700 kroner pr. hkg, siger Søren Bilstrup.

Han tilføjer, at udbyttet i emmer og spelt lå på henholdsvis 2-2,5 og 3 ton pr. hektar. Det er solgt til 460-480 kroner pr. hkg.

- Fordelen ved emmer, spelt og enkorn er, at det kan klare sig med 15-20 ton gylle. Det betyder, at jeg på trods af et loft på 65 kilo kvælstof pr. hektar får mulighed for at give nogle af de andre afgrøder mere gylle, siger Søren Bilstrup.

Tilfreds med skårlægning

Søren Bilstrup har i år skårlagt allle frøafgrøderne. I år har han tilmed skårlagt 100 hektar korn. Dermed er cirka halvdelen af arealet på ejendommen høstet med pickup-skærebord.

- Det koster cirka 400 kroner at skårlægge korn. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det har været en fordel. Både fordi vi får tærsket kornet bedre, så vi ikke får så mange ukrudtsfrø med hjem. Men især fordi kornet har været tørt, siger Søren Bilstrup.

Han har brugt væsentligt mindre dieselolie til tørring af afgrøderne i år. Formentlig en fjerdedel mindre end normalt.

Derudover har den lette høst betydet, at han ikke har brugt så meget tid på at flytte rundt på afgrøderne hjemme på lagrene. Det er en stor fordel, da han har for lidt lagerplads i forhold til de mange forskellige afgrøder på ejendommen.

Endnu mangler han at høste lupiner, hestebønner, hør, rødkløver og hamp. Lupinerne og hestebønnerne ser godt ud fra vejen.

- Jeg er spændt på, om de har haft det for tørt under blomstringen. Hampen har også haft det tørt, selvom man siger, at den er god til at modstå tørke, siger han..

Mere kløver i sædskiftet

Sideløbende med høsten har Søren Bilstrup sået 14 hektar vinterraps og 20 hektar kløvergræs i renbestand.

Senere skal han så 30 hektar rug, 30 hektar vinterhvede samt 15 hektar enkorn.

- Jeg har kun 65 kilo kvælstof pr. hektar til rådighed. Derfor vil jeg gerne have mere kløvergræs. Kløvergræs skal blandt andet etableres på arealer, som er dyre at køre gylle på, og hvor jorden generelt er for ringe. Jeg håber dermed, at jævnlige afpudsninger af kløvergræsset kan holde tidsler og andet ukrudt i ave – og at jeg over tid kan opbygge en jord med et højere indhold af kulstof og kvælstof, siger Søren Bilstrup.