
En gruppe forskere fra Københavns Universitet har fundet frem til nye genteknologier, der passer godt til det økologiske værdisæt, skriver videnskab.dk.
Disse genteknologier vil, ifølge forskergruppen, kunne mindske forskellen i udbytte mellem økologisk og konventionelt landbrug.
Genteknologien bygger på præcisionforædling, herunder blandt andet teknologien CRISPR/Cas9, hvor man kan gå ind og ændre præcis det gen, man ønsker at mutere.
Dette kan medføre, at de fordelagtige egenskaber, som planterne har mistet gennem traditionel forædling, kan ændres og eventuelt komme tilbage, grundet præcisionen i denne teknik.
Denne teknik forhindrer tilfældige mutationer, som ofte opstod med traditionelle forædlingsmetoder.
ØL afviser blankt
Økologisk Landsforening afviser at tage gensplejsningen til sig.
”Vi har ikke behov for det, fordi der er andre metoder. Vi ønsker det ikke, fordi vi har andre principper. Og vi kan ikke sælge det, for vores kunder vil ikke have det,” siger Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, til videnskab.dk.
Han mener, at denne form for gensplejsning med gamle egenskaber ikke adskiller sig fra anden slags gensplejsning.
Relaterede artikler
Kommentarer