Økologer skal stille ekstra skarpt på sædskiftet fra nytår

Af Niels-Kristian E. Knudsen, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Hvis du står i maj måned og ser på en flot ærtemark, og den så efterfølgende visner ned og nødmodner i juni, så er der stor risiko for at du er ramt af sædskiftesygdommen ærterodråd.

Dette er bare et eksempel på en sædskiftesygdom, som kan opstå hos mange økologer i fremtiden, hvis ikke der tænkes alvorligt over sædskiftet.

Krav om mindst 20 pct. N-fixerende hoveafgrøder

Fra 1. januar skal økologer have mindst 20 procent kvælstoffikserende hovedafgrøder i markplanen.

Selvom kløvergræs i de fleste tilfælde vil tælle med, så kan man forvente at graden af bælgsæd i sædskifterne øges i fremtiden, hvilket også drives af en endnu begrænset pris på foderkorn.

Eksempler på kvælstoffikserende arter, som vil tælle med fra 1. januar:

• Bælgplanter i renbestand, f.eks. markært, hestebønne, hvidkløver til frø osv.
• Bælgsæd i blanding med korn, hvor bælgsæden udgør mindst 50 procent af frøene i blandingen
• Kløvergræs, hvor kløveren udgør mindst 15 procent af frøvægten i blandingen

Bælgplanter - særligt ærter og hestebønner - er følsomme overfor jordbårne svampe, som kan overleve i jorden i mange år. Men også lupiner og kløverarter stiller krav til sædskiftet. 

Som det er i dag, så er anbefalingen:

• Gruppe 1: 5 frie år mellem ærter, hestebønner, vikke og lucerne, samt kombinationer heraf. 
• Gruppe 2: 2-3 frie år mellem lupin, rødkløver (i renbestand) og hvidkløver (i renbestand), samt kombinationer heraf.

Mange forhold at tage højde for

Anbefalingen for kombinationer mellem gruppe 1 og 2 er som udgangspunkt 2-3 frie år, som fx mellem hestebønner og lupiner.

Der er derfor svært at se, at der kan være meget mere end 16,6 procent gruppe 1 bælgsæd i sædskiftet eller maksimalt 25-33 procent gruppe 2 bælgsæd.

Derfor vil arter som ært, hestebønner og lucerne ikke kunne stå alene som de 20 procent.

I Sverige har man øget anbefalingen for lupiner til fem frie år på grund af sygdommen anthracnose. Hvis det samme sker i Danmark, så vil udfordringen blot øges.

Udover passende afstand (mindst fem år mellem ærter og hestebønne) mellem bælgsæd i sædskiftet kan afvanding, kalkning og jordbehandling mindske problemerne med sædskiftesygdomme i bælgsæd.

Hvis problemer med sygdomme skulle opstå, så er anbefalingen herfra at vente 10-12 år med at gentage forsøget, hvilket i sagens natur er lang tid.

Et andet eksempel er vores rødkløver efterafgrøde i rug, hvilket er blevet populært hos mange i de senere år. Her bør man altså også have afstand, både af hensyn til væksten hos rødkløveren samt sygdomme.

Derfor er anbefalingen herfra, at tænke over sædskiftet i fremtiden og eventuelt at notere en sædskifte skitse på papir, da der er mange forhold at tage højde for i fremtiden.

Seges har til dette udviklet en glimrende vejledning, som kan rekvireres fra fx planteavlsrådgiveren.