Økologisk frøavler siden 2011: Pudser er et vigtigt våben mod ukrudt

»Jeg har dyrket økologiske markfø siden 2011, og det er gået rigtig godt. Vi bliver hvert år klogere på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad vi kan skrue på for at få det til at lykkes«.

Det fortæller Erik Staun, der er økologisk frøavler ved Nibe og ny dagbogsskribent for markfrø for magasinet Frøavleren.

Markbruget på bedriften Egelund med i dag 312 hektar har været drevet økologisk siden 2011, og tilkøbt jord er løbende lagt om. En yderligere forpagtning på 85 hektar, som drives med broderen Søren, er under omlægning til økologi.

største udfordring er ukrudt

Den største udfordring for dyrkning af økologisk frøgræs er ukrudt.

»Her har jeg lært, at vi skal afpudse græsset flere gange i efteråret og give lidt mere næring efter høst, så græsset er i en god kondition.

I eksempelvis 2. års rajsvingel har vi efter høst først snittet halmen. Dernæst er frøgræsset pudset i bund med brakpudser, og materialet er fordelt jævnt med halmstrigle. Til sidst er der tildelt 50 kg N, så moderplanterne vokser sig kraftige igen og overskygger de små spildplanter, der kommer frem. Samtidig med afpudsning får vi også slået noget ukrudt ihjel«, fortæller han.

Erik Staun etablerer frøafgrøderne på usædvanlig vis, nemlig samtidig med radrensning af korn. En såmaskine monteret på radrenseren drysser frøene ud, og de bliver efterfølgende harvet ned med efterharve. Det lykkes rimeligt godt, konstaterer han.

Erik Staun har ved siden af det økologiske markbrug en konventionel svineproduktion med produktion af smågrise. Til høst 2020 har han tre markføafgrøder, nemlig rajsvingel, hvidkløver og strandsvingel.

Læs mere om Egelund i Frøavleren nr. 1/2020, og følg med i årets gang i markbruget i alle numre af Frøavleren i 2020.