Økologisk majs bør også have efterafgrøder

Hvorvidt man anvender den ene planteart eller den anden til efterafgrøde i økologisk majs, skal bero lidt på situationen. Se forslag til valg af art.

Af Niels-Kristian Knudsen, rådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Efterafgrøder i majs er ikke noget særsyn i Danmark., dog er efterafgrøder i økologisk majs måske et mere overset område.

Ofte er majsarealet på økologiske gårde ikke særligt stort, og derfor placeres efterafgrøderne ofte i andre vårafgrøder. Vi vil i ØkologiRådgivning Danmark derfor gerne slå et slag for majsefterafgrøderne.

Af ukrudtshensyn dyrkes majs som regel efter gode kløvergræsmarker, og derved er der risiko for et forholdsvist stort kvælstoftab.

I 2022 planlægger vi derfor to demo-ejendomme med forskellige efterafgrødeløsninger i henholdsvis Midt- og Sønderjylland. 

Såning

Bredspredning af efterafgrøden med en spredeplade på radrenseren er den mest risikable metode, og den giver som regel en lav markspiring, især under tørre forhold.

Radsåning, hvor et trykhjul sikrer en ensartet og præcis sådybde, og at jorden klemmes til omkring frøene, så de har kontakt med fast jord, sikrer en god etablering af efterafgrøden. Denne metode giver en sikker fremspiring – også under tørre forhold. Der bør sås i 1,5-2 cm dybde med en afstand på 15 cm fra majsene.

Majs kan efter 1. år kløvergræs blive meget kraftig og tæt. Derfor er det nødvendigt at så efterafgrøden, når majsen har maks. ca. 4 blade, for at den kan nå at blive tilstrækkelig udviklet, før majsen lukker rækkerne. 

Artsvalg

Hvorvidt man anvender den ene art eller den anden, skal bero lidt på situationen, se tabel 1.

  • Alm. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 5-6 blade, fordi den forholdsvis hurtigt vokser til. Tetraploide sorter vokser hurtigere til end diploide sorter.
  • En blanding af alm. rajgræs og cikorie egner sig til såning, når majsen har 4-5 blade. Cikorie har en stor spirevillighed og tåler skygge. Den udvikler en dybtgående pælerod, som kan samle kvælstof op i større dybde end alm. rajgræs. Da den har små frø, skal den radsås med dybdestyring.
  • Ital. rajgræs egner sig til såning, når majsen har 6-7 blade, da den vokser hurtigt til. Tetraploide sorter vokser hurtigere til end diploide sorter
  • Hundegræs kan sås, når majsen har 4-5 blade. Hundegræs starter langsomt, men kan vokse godt til sidst i vækstperioden, fordi den tåler skygge.
  • Strandsvingel af fodertypen egner sig kun til såning, når majsen har 2-3 blade, fordi den vokser meget langsomt i begyndelsen af vækstperioden.
  • Strandsvingel af en sildig plænetype kan sås samtidig med majsen - enten lige før eller lige efter. Metoden egner sig kun på arealer, med en god kvælstofforsyning, for eksempel hvor kløvergræs er forfrugt eller arealer som kan vandes.

I figur 1 er der skematiseret en række forslag til efterafgrøder. Ofte vil en rajgræs- eller raj-/strandsvingelløsning være udmærket under de fleste forhold. Såning af efterafgrøde ved såning af majs, kan ikke anbefales.

Tabel 1. Forslag til efterafgrøde i økologisk majs

Kilde. Martin Mikkelsen, Seges

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.