Økologisk planteavler: Jeg dyrker 22 forskellige afgrøder - og det skal være sjovt

Blog fra planteavlsbedriften: Søren Bilstrup, ny blogger på Mark Plus, driver et økologisk markbrug ved Skive. Han har mere end en snes afgrøder i markplanen, og selv om det især op til høst kan være udfordrende, er det også nødvendigt, fordi både han og medarbejderne har lyst til at prøve nyt.

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg ejer og driver Lundholm Økobrug, som ligger ca. 10 kilometer vest for Skive. Min oldefar købte gården i 1914, og jeg er fjerde slægtsled på bedriften.

Ejendommen blev omlagt til økologi tilbage i år 2000. Der var senest husdyr på bedriften i 2003 i form af ammekøer, og der var slagtegrise til 1993. Grisestalden huser i dag et tørreri.

Over det næste års tid vil jeg her på Mark Plus fortælle om mine faglige glæder og udfordringer ved at være økologisk planteavler.

Fra oliehør til emmerkorn

Kendetegnende for min bedrift er, at vi dyrker rigtig mange forskellige afgrøder lige fra oliehør over hvidkløverfrø til våremmer. Det bliver til 22 afgrøder i alt til høst 2022.

Det er ikke en planlagt strategi, men bare sådan det har udviklet sig. Om det skal fortsætte sådan, har jeg ingen plan for.

Jeg kan godt spøge lidt med, at det er sjovt at tegne kontrakter på nye afgrøder, men når vi nærmer os høst og skal lægge høsten på lager går det op for mig, at det her kan blive udfordrende.

Nej, det drejer sig faktisk om andre ting.

For det første er det vigtigt, at vi har nogle afgrøder, som både jeg og de ansatte synes er sjove at dyrke, og som giver udfordringer. Den stil passer med de nuværende medarbejdere, som er klar på at prøve nyt.

Dernæst er det vigtigt, at markarbejdet bliver spredt over en længere periode, så arbejdsmængden er tilpasset med bemandingen. I år høster vi fx over tre måneder med forventet start i ital. rajgræs i juli, og så slutter vi af med hamp i oktober.

Tilsvarende begynder vi med såning midt marts/midt april afhængig af året, og vi slutter af sidst i maj.

Rajsvingelen er noget svag og venter med længsel på at det bliver muligt at køre gylle.

Vi skaffer kvælstof med bælgafgrøder og kløver

Vi driver 517 hektar agerjord og 103 hektar vedvarende græs i indeværende dyrkningssæson. Desuden har vi 25 hektar skov.

Jeg ejer selv de 182 hektar, resten er forpagtninger fordelt over et større område med en afstand på 12 kilometer til de yderste marker.

Jordlejen svinger rigtig meget efter jordkvalitet, og ligger generelt på et hø'jt nivau i vore sområde. Jeg ved, at det er 1.000-1.500 kr. pr. hektar højere end hos mine østjyske kolleger i erfa-gruppen, hvilket nok skyldes et stort behov for jord til at komme af med gyllen her i området.

Jeg tilfører maksimalt 65 kg pr. hektar udnyttet-N i gennemsnit for alle afgrøder. 

Kvælstoffet kommer fra konventionel eller økologisk gylle leveret fra andre bedrifter, fra afgasset biogasgylle, som er en blanding af konventionelt og økologisk gylle, samt fra havepark-kompost leveret af kommunen.

For at hente endnu mere kvælstof hjem til afgrøderne, dyrker jeg så mange N-fixerende bælgafgrøder som muligt. Hidtil har det været hestebønner og ærter, men de overfører desværre sygdomme til hinanden, og derfor bliver jeg nødt til at gå op på seks års afstand i sædskiftet mellem de to afgrøder fremfor i snit ca. 4,5 år som nu.

På det seneste har jeg derfor trukket lupin ind i sædskiftet, fordi den holder sig fri af de sygdomme, som plager ærter og hestebønner. Lupin har lave udbytter på nogle gange under 20 hkg pr. hektar og jeg er højest nået op på 33 hkg, så jeg forsøger mig med at samdyrke lupin med hvede.

Rødkløver og hvudkløver til frø samt kløvergræs er også en vigtig del af kvælstofmotoren.

Jeg ejer selv de fleste maskiner til driften, og det er ikke nødvendigvis de nyeste modeller. Fx er min mejetærsker en Claas Lexion 540, årgang 2007 med 25 fods skærebord, som har rundet 4.000 timer. Jeg er dog ikke bange for at leje hjælp ind fra maskinstationen i høst, hvis vi ikke kan følge med.

Kun til gyllekørsel, spredning af kompost samt skårlægning af raps (er udgået i år) bruger vi maskinstation.

Kvik skal holdes væk fra frøgræsser

Vi dyrker en del frøgræs, i alt 112 hektar, til ny høst fordelt på rajsvingel, alm. rajgræs og ital. rajgræs.

Derfor er det meget vigtig at holde kvik væk fra markerne. Bare et enkelt kvikfrø i et parti græsfrø gør, at vi får et meget stort fradrag, og det oplever vi desværre.

For frøgræsset har vi forskellige sædskifter for hver art for at undgå artssammenblanding. Her indgår også jordbonitet og afstandskrav som vigtige parametre for hvilke marker, frøgræsset dyrkes på.

Forud for frøgræsset udfører vi ekstra stubharvninger for at holde kvik og græsukrudt i skak. Det er en udfordring, men jeg synes også det en overkommelig opgave. Det ville dog være noget nemmere i et kornsædskifte.

Muligheden for at stubharve i foråret er en af grundene til at jeg har taget 27 hektar hamp ind i markplanen.

Hamp skal sås sent, omkring 25. maj, og dermed  kan vi nå at stubharve mod kvik flere gange i foråret. En anden gevinst er, at vi med forårsharvning mister mindre N i forhold til at harve i efteråret. Oliehør giver samme fordel.

Frøgræsserne er økonomisk gode afgrøder. Vi høster et udbytte i snit for de tre arter på over 1.000 kg renvare pr. hektar. Til gengæld er de krævende med kvælstof, og vi må "låne" N fra de andre afgrøder, typisk nogle af de gamle kornarter.

Vi er pt. igang med pløje før hestebønner.

Sjove kornarter

Vores korndyrkning omfatter helt gængse arter som vårbyg, vinterbyg og vårhvede, men også nogle mere specielle kornarter.

Til Aurion i Hjørring dyrker vi 21 hektar vinter-enkorn, 20 hektar vår-emmer og 35 hektar vinter-spelt. Jeg synes, det er sjovt at få lov til at dyrke korn tæt på slutbrugeren.

Med et glimt i øjet kan man sige, at de gamle kornarter er sunde og resistente over for alt, inklusive høje udbytter.

Enkorn og emmer ligger da også typisk på et udbytte mellem 10 og 20 hkg pr. hektar. Derfor er kvælstofbehovet også meget lavt med 15 ton gylle pr. hektar. Der er ingen udbytterespons at hente for en højere tildeling - kun lejesæd. Til gengæld er afregningen også derefter med op til ca. 700 kr. pr. hkg. 

Det er et krav, at kornet til Aurion skal have tildelt 100 procent økologisk gylle, og det skal vi typisk hente et stykke væk.

Italiensk rajgræsudlæg, hvor vi har sået 2 kg rødkløver mellem rækkerne for at hjælpe med kvælstofforsyningen.

Rajsvingel venter på gylle

Lige nu er vi så småt ved at være klar til forårsarbejdet i marken.

Første gyllekørsel bliver til 48 hektar rajsvingel, der skal modtage 2 x 23 tons slagtesvinegylle pr. hektar, så vi lander på 130 kg udnyttet-N pr. hektar.

Vi begynder nok at køre gylle til rajsvingel og at nedfælde gylle på den lette jorde næste uge.

Vi er begyndt at pløje til 26 hektar hestebønner. VI er også begyndt med forårets stubharvninger mod kvik og rodukrudt, og her kører vi først en enkelt gang med vingeskær, og vi følger op med et par overkørsler med en Marsk Stig stubharve.

Vinterbyggen skal gerne snart have gylle, og så skal der sås hvidkløver til frø mellem rækkerne.

Faktaboks

Søren Bilstrup

  • 56 år, ejer bedriften Lundholm Økobrug, ca. 10 km vest for Skive
  • 645 hektar, heraf er 182 hektar ejet
  • Meget varierende bonitet, men primært JB 1-4
  • Tre fastansatte: en mand på fuldtid, en ældre medarbejder på deltid (200 timer) og en elev. Dertil kommer løs medhjælp.
  • Markplan til høst 2022: Vikke/havre (13 ha), hamp (27 ha), hestebønner (26 ha), kløvergræs (23 ha), oliehør (14 ha), alm. rajgræs (39 ha), ital. rajgræs (25 ha), rajsvingel (48 ha), rødkløver (19 ha), spinatfrø (3 ha), timothe (17 ha), vedvarende græs (98 ha), vinterbyg (31 ha), vinterrug (15 ha), vinterspelt (35 ha), vårbyg (36 ha), våremmer (20 ha), vårhvede (9 ha), vårhvede/lupin (35 ha), karse til frø (16 ha), vinter-enkorn (21 ha), Grønkorn, vårhvede(37 ha). 
  • Ejer selv maskiner til alle behandlinger, dog minus gyllekørsel, spredning af kompost og skårlægning af raps

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.