Foto: Torben Worsøe.I mere end 20 år har den britiske forsøgsvirksomhed Agrii arbejdet med græsukrudtet agerrævehale, og afprøvet løsninger til, hvordan man bedst kommer den til livs. Agerrævehale er et genstridigt græsukrudt, der kan føre til store udbyttetab – primært i vintersæd.
Forsøgsleder Colin Lloyd fra Agrii har været med fra starten, og han husker, at forsøgene i starten primært var fokuseret omkring kemisk bekæmpelse med herbicider. Det har ændret sig hen ad vejen, og i dag er fokus primært på dyrkningsrelaterede løsninger - det man i Danmark ofte kalder IPM-tiltag. Der er stadig forsøg med herbicider, men de udgør kun en mindre del i dag.
Markerne, hvor forsøgene ligger, består af tung kalkholdig lerjord, som oprindelig var dyrket med minimal jordbearbejdning (min-till) gennem mange år. Det var almindelig praksis dengang, fordi landmændene var tvunget til at skære i omkostningerne og fokusere på vinterafgrøder pga. de lave kornpriser. Som et resultat, var der sket en kæmpestor opformering af agerrævehale, som nærmede sig 1.500 aks pr. kvm - og det havde store konsekvenser for udbyttet.
Siden er Agrii blevet meget bedre til at styre og kontrollere agerrævehale. Faktisk så meget bedre, at de hårdest ramte marker i år kun indeholder 376 aks agerrævehale pr. kvm, mens de reneste marker kun havde 16 aks pr. kvm. Det skriver mediet Farmers Weekly.
De mange års forsøg har nu udmundet sig i 10 gode råd til at bekæmpe agerrævehale.
1. Nustil af og til marken med pløjning
Parcellerne med forskellige jordbearbejdningsstrategier startede i 2010 i en tredje års hvedemark, fulgt af en rapsmark og derpå tre vinterhvedemarker - for at sætte parcellerne under pres.
Man sammenlignede følgende jordbearbejdninger: strip-till, pløjning, dybe harvninger (15 cm), en enkelt overfladisk harvning (skiveskær) og to overfladiske harvninger (skiveskær fulgt af tand).
Pløjning gav 98 pct. bekæmpelse af agerrævehalen, mens den dårligste bekæmpelse var stripp-till efter tidlig såning med 32 pct. bekæmpelse. Ved stripp-till er det kun i et bånd over sårillen, at jorden bliver bearbejdet let. Teknikkerne med minimal jordbearbejdning gav ca. 65 pct. bekæmpelse.
I år to virkede det dog som om, at pløjning ikke var effektiv nok der, hvor der var pløjet det foregående år.
"Det viser, at hvis du pløjer to år i træk, hiver du blot ukrudtsfrøene med op igen. Jordbearbejdnings-strategien har en kæmpe indflydelse på antal agerrævehale", siger Colin Lloyd.
Sammenligning af et års pløjning med minimal jordbearbejdning - begge fulgt at to års direkte, overfladisk striptill såning - viste efter tre år, at der stadig var gavnlig effekt af første års pløjning, som gav 84 pct. bekæmpelse af agerrævehalen og et udbytte på 7,2 ton pr. ha. Mens den minimale bearbejdning kun gav 33 pct. bekæmpelse og et udbytte på 3,65 ton pr. ha.
Nogle vil måske fremhæve den ekstra udgift til diesel ved pløjning. Men da Colin Lloyd dykkede ned i tallene bag, fandt han, at løsningen med et års pløjning gav det bedste dækningsbidrag i kraft af de noget højere udbytter som blev opnået pga. bedre kontrol med agerrævehale.
Efter år fem var der dog behov for at pløje igen, da dækningsbidraget for et års pløjning faldt under niveaet for de ikke pløjede parceller.
Gennem den femårige periode var der en forskel i dækningsbidrag på 226 pund pr. ha hvert år - kun takket være pløjning i år 1.
"Det er store forskelle, så man skal ikke være bange for at pløje", siger Colin Lloyd.
Han tilføjer dog, at mens pløjning kan være en effektiv nulstilling, skal det gøres rigtigt for at begrave ukrudtsfrøene godt nok, så de ikke spirer igen. Derfor anbefaler han kun, at man pløjer de værst inficerede marker med agerrævehale, hvis det kan gøres godt og effektivt.
2. Vent med at så vinterhveden
Forsøgene viser også, at en meget vigtig faktor til at bekæmpe agerrævehale er såtidspunktet for vinterhveden. Sen såning øgede udbytter og dækningsbidrag hvert eneste år - fordi populationen af agerrævehale er mindre, når man udskyder såningen.
"Ved at flytte såtidspunktet fra sidst i september til midten af oktober steg udbyttet fra 6,28 ton pr. ha til 8,72 ton pr. ha i fire års forsøg. Det øgede udbytte på 2,5 ton pr. ha, som svarer til 381 pund pr. ha i dækningsbidrag om året, blev altså opnået ved kun at skubbe såtidpunktet tre uger", fortæller Colin Lloyd.
3. Vælg den mest konkurrencedygtige hvedesort
Ifølge Colin Lloyd er hvedesorten også vigtig. Deres forsøg har vist, at blot ved at skifte hvedesort fra Hereward til Robigus gav det en reduktion i agerrævehale på 44 pct. - og samtidig steg udbyttet med 2,3 ton pr. ha.
Han mener, at de mest konkurrencestærke sorter i forhold til agerrævehale, er dem, der vokser hurtigt i det tidlige forår. F.eks. er sorten Claire rigtig god til at buske sig. Men den har ikke en god konkurrenceevne overfor agerrævehale, fordi den er langsom til at komme i gang i foråret.
På forsøgsstedet sammenligner man hvert år 40 sorter. Resultaterne viser at de mest konkurrencedygtige hvedesorter er Skyfall, LG Skyscraper og KWS Extase - mens RGT Gravity er en af de mindst konkurrencestærke sorter.
4. Prioritér hybrid-vinterbyg til tidlig såning
”Vinterbyg er mere konkurrencedygtig end vinterhvede. Så hvis man sår tidligt, er der fordele ved at vælge vinterbyg”, fortæller Colin Lloyd. Eksempelvis var der 290 aks agerrævehale pr. kvm i vinterhvede i forhold til kun 172 aks i vinterbyg i 2015 - når såningen fandt sted i september.
Især vinterbyghybriderne har vist deres værdi i kampen mod agerrævehale takket være deres kraftfuldhed - særligt i udfordrende og tætte såbede, hvor betingelserne ikke er ideelle.
Når alle forsøgsdata for 2018 slåes sammen, var der i gennemsnit 184 aks af agerrævehale i vinterhvede og 93 aks i vinterbyg - og udbyttet i vinterbyggen var 3,8 ton pr. ha større end i hveden. Det betød, at dækningsbidraget steg fra 184 pund pr. ha i vinterhvede til 904 pund pr. ha i hybridbyg - sået i september.
5. Giv agerrævehale tid til at spire frem
Forsøgene viser også, at det er afgørende at give agerrævehalen tid til at spire frem, før man sprøjter op til såning. Derfor skal man vente med at så.
"Man stimulerer en hel masse ukrudt til at spire efter en let jordbearbejdning, hvis der er nok fugt i jorden", siger Colin Lloyd.
De bedste resultater får man, når der går mindst seks uger fra bearbejdningen lige efter høst - og frem til såtidspunktet.
6. Flyt mindst muligt jord ved såning
Det er vigtigt at forsøge at minimere bevægelsen af jord ved såning, fortæller han.
F.eks. ved at løfte de tænder og skær, som ikke er nødvendige - eller bruge andre metoder som de såkaldte "dutch openers" eller vælge tænder der forstyrrer jorden mindst muligt.
Selv direkte såmaskiner kan forstyrre en forbavsende mængde jord - og derved stimulere agerrævehale til at spire frem i det nye såbed.
7. Næringsstoffer og harvning ved sen såning
Når man udsætter såtidspunktet af hensyn til agerrævehale, sænker man det mulige udbyttepotentiale - så hvordan kan man minimere dette?
David Felce, som er rådgiver på Agrii, har bl.a. kigget på brugen af P og K, fordi den tunge lerjord, hvor forsøgene ligger, indeholder store mænger af kalk. Og høje niveauer af calcium kan påvirke tilgængeligheden af andre næringsstoffer i jorden - som kalium og magnesium.
Han opdagede, at ved direkte såning af vinterhvede, var der en gavnlig effekt af at tilsætte frisk fosfor ved såning i efteråret og derefter kalium i foråret - hvilket hævede udbytterne fra 6,73 ton til 7,71 ton pr. ha.
Men hvis marken var pløjet før såning, var der ikke rigtig nogen forskel, da rodvæksten ikke længere var hindret af en tæt og ildfattig jord - pga. luftskiftet i den pløjede jord.
Tilsvarende var der også mindre respons i hybridvinterbyg af den omtalte tilsætning af P og K, hvilket skyldes hybridens mere kraftfulde rodvækst.
Hvis jorden er meget tæt og komprimeret, og derfor ikke indeholder så meget ilt, kan man med fordel åbne jorden lidt op med skræddersyede harvninger - for at sikre at røddene har den ilt, de skal bruge under vigtige vækstprocesser.
8. Begrænset effekt af efterafgrøder
I forsøgene er der også set på effekten af efterafgrøder. Der er afprøvet mange forskellige arter - i renbestand eller i blandinger - men i de fleste tilfælde havde de ikke gavnlig effekt på kontrollen af agerrævehale.
"Stol ikke på, at efterafgrøder har en effekt på tung lerjord i marker med rigtig meget agerrævehale", siger Colin Lloyd.
Der var dog en tendens til, at efterafgrøderne gav en forbedring af humusindholdet i jorden - hvilket også er meget vigtigt.
9. Sædskiftet er vigtigt - og skal indeholde vårsæd
Ifølge Colin Lloyd er det meget vigtigt med stor variation og fleksibilitet i afgrødevalg og sædskifte.
Agrii har sammenlignet tre forskellige dyrkningssystemer/sædskifter gennem fem år. Og der var kæmpestor forskel mellem det bedste og dårligste dækningsbidrag, set over den femårige periode. Det bedste var på 3.881 pund og det dårligste på 1.329 pund pr. ha. Forskellen svarer til 510 pund pr. ha hvert år.
De største dækningsbidrag og mindste forekomst af agerrævehale kom fra vårsået korn i sædskiftet.
I vårbyg er såtidspunktet også vigtigt - man skal vente på de rigtige såbetingelser, siger Colin Lloyd.
"Ved at så vårbyg i marts i stedet for februar, bliver udbytterne større takket være en bedre kontrol af agerrævehale. Det skyldes, at når man sår i en god og varm jord under ideelle forhold, spurter byggen afsted, og er mere konkurrencedygtig overfor rævehalen”, fortæller han.
Spørgsmålet er også, hvor mange vårsædsafgrøder i træk der er nødvendige i sædskiftet for at sænke forekomsten af agerrævehale? Ifølge Colin Lloyd er adskillige vårsædsafgrøder ikke nok til at håndtere større problemer med agerrævehale.
"Vinterhvede sået efter fire års værsæd havde 84 aks agerrævehale pr. kvm. Ved at så hveden tre uger senere faldt niveauet til 28 aks pr. kvm".
Når det kommer til spørgsmål om såning af anden års hvede, svarer Collin Lloyd både ja og nej.
”Det kommer an på markens forhistorie i forhold til jordbearbejdning, såtidspunkt, afgrøder og selvfølgelig niveauet af agerrævehale”, siger han. For eksempel har man i forsøgene sået anden års hvede på to marker. Den ene gik godt og den anden skidt - udbytteforskellen var på hele 3,65 ton pr. ha.
10. Pas på markens forhistorie
Til sidst fremhæver Colin Lloyd, at ting der er gjort forskelligt for flere år siden (sædskifte, jordbearbejdning etc.) stadig kan påvirke markernes situation i dag. Så man skal huske at se tilbage på markernes forhistorie.
Et af deres forsøg i 2021 viste en kæmpe forskel på antal agerrævehale-aks imellem parceller med forskellig jordbearbejdning. Nogle af parcellerne havde 20 gange flere agerrævehale end andre. Det var til trods for, at alle led havde haft samme lave ukrudtsniveau de sidste to år, hvor de var blevet sået sent med minimal jordbevægelse efter en efterafgrøde.
"Forskellen skyldes, at man havde bearbejdet en lille smule dybere ved etablering af efterafgrøden - og det bragte flere agerrævehalefrø op til overfladen. Antal frø var dog meget afhængig af markernes tidligere sædskifte og jordbearbejdning. Det var i den grad værst i de marker, der var sået direkte eller med minimal jordbearbejdning gennem fem år. Her kostede det virkelig udbytte, at bearbejdningsdybden blev øget med bare tre cm ved etablering af efterafgrøden, fordi det bragte mange frø op til overfladen igen. Hvorimod andre marker, der også var blevet sået lidt dybere, ikke fik ret stor fremspiring af agerrævehale, fordi de havde en helt anden forhistorie, som betød, at der ikke lå en masse frø gemt i jordens øverste lag", siger Colin Lloyd.
En medvirkende årsag til den voldsomme opformering af agerrævehale var også, at vinteren blev våd og det efterfølgende forår koldt - hvilket sænkede afgrødens konkurrenceevne.
"Hvis man går over til minimal forstyrrelse af jorden, skal man IKKE ændre bearbejdningsdybden - selvom det kun er få cm", konkluderer han.
Relaterede artikler
Kommentarer