10 tips til at mindske klimaaftrykket fra marken

Landbruget spiller en vigtig rolle, hvis Danmark skal leve op til målsætningen om at reducere vores samlede drivhusgasemissioner med 70 pct. inden 2030. I nedenstående kan du få et overblik over, hvilke ti ting Seges mener batter mest i forhold til at mindske klimabelastningen i markbruget.

Ambitionerne er store: Landbruget vil mindske udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030 – og har et mål om at være klimaneutrale i år 2050. 

Det kræver en målrettet indsats, hvor der sættes ind de steder, hvor det giver bedst mening. 

I nedenstående kan du se den liste som Seges har lavet over de ti mest effektive indsatsområder i bestræbelserne på at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

1: UDTAGNING AF LAVBUNDSJORDER

Udtagning af kulstofrige jorde er langt det mest effektive tiltag, når planteproducenterne skal mindske udledningen af drivhusgasser.

Når kulstofrige jorder drænes og dyrkes, sker der en stor udledning af drivhusgasser. Hovedparten kommer fra nedbrydning af det organiske stof i jorden, som omdannes til CO2. Derudover udledes der også lattergas (N2O).

Ved at ændre på brugen af dekulstofrige jorde, kan vi reducere drivhusgasemissionerne fra arealerne.

Det kan gøres på to måder: Den ene er ved at stoppe dræningen af arealet og hæve vandstanden til et naturligt niveau.

Den anden er at fortsætte afdræningen af jorden, og etablere permanent græs med eller uden gødskning. Det reducerer nedbrydningen af organisk stof i jorden, men er ikke lige så effektivt som ophør af dræning.

2: BRAKLÆGNING I EN PERIODE

Ved udtagning af jord til slåningsbrak lægges marken ud med græs i en periode på et til fire år, hvor der hverken, pløjes, gødes eller sprøjtes.

Den sparede kvælstofgødning reducerer lattergasudledningen. En øget tilførsel af organisk materiale til jorden bidrager til kulstoflagring, og de sparede kørsler og ressourcer i marken reducerer CO2-emissioner.

3: OMLÆGNING TIL FLERÅRIGE ENERGIAFGRØDER

Flerårige energiafgrøder er for eksempel pil, poppel eller elefantgræs.

4: NEDMULDNING AF HALM

En stor bestanddel af halm er kulstof.

Når halmen snittes på marken, nedbrydes det over tid, og en del af kulstoffet i halmen indbygges i jordens organiske pulje.

Eksperterne regner med at omkring 10 pct. af kulstoffet i halmen lagres i et 100 års perspektiv.

5: BIOCHAR

Biochar eller biokul kan laves ved afbrænding af halm og andre restprodukter under iltfrie.

Det kulstof, der er bundet i biokul, er et stabilt produkt. Den høje stabilitet betyder, at biochar omsættes meget langsomt i jorden og derfor kan binde kulstof i op til 1.000 år. Det sikrer en langtidslagring af kulstof i jorden.

6: EFTERAFGRØDER

Efterafgrøder dyrkes i dag primært for at reducere tabet af kvælstof fra rodzonen, og derved reducerer efterafgrøder også den emission af lattergas.

Derudover kan efterafgrøder binde kulstof og derved øge jordens kulstofindhold.

7: BRUG AF NITRIFIKATIONSHÆMMERE

Kvælstof i handels- og husdyrgødning er en af de helt store kilder til lattergasemission.

For at mindske udledningen af lattergas, kan man tilsætte nitrifikationshæmmere, som bremser den proces, hvor ammonium omdannes til nitrat.

Nitrifikationshæmmere har kun effekt på ammoniumholdige gødninger. Det vil sige husdyrgødning og handelsgødning med en andel af ammonium.

8: REDUCERET JORDBEARBEJDNING

Pløjning er en energitung proces.

Derfor kan der ved harvning og i nogle tilfælde direkte såning spares CO2, som en konsekvens af et lavere dieselforbrug.

9: CONSERVATION AGRICULTURE

Conservation agriculture (CA) er en dyrkningsform, hvor direkte såning kombineres med et varieret sædskifte og kontinuerlig jorddække med planterester og afgrøder, herunder efterafgrøder.

Den samlede effekt af CA på drivhusgasemissioner er usikker.

10: PRÆCISIONSJORDBRUG

Præcisionsjordbrug som f.eks. graduering af gødning og at undgå overlap i kiler og ved foragre bidrager til en generel ressourceoptimering på bedriften.

Kilde: LandbrugsInfo

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.