Der er noget, der tyder på, at en sund jord, der for eksempel kan opnås i en regenerativ dyrkningspraksis, gør afgrøderne sundere - og måske også med bedre smag. ArkivfotoFoto: ArkivfotoEt højt humusindhold er en vigtig ingrediens i en sund og frugtbar jord.
Planteavleren kan benytte sig af mange tiltag for at øge humusindholdet, og det tyske netmedie Agrarheute har samlet en buket på 11 gode råd til at øge biodiversiteten og humusmængden i jorden.
1. Hold markerne grønne
Ved at bruge grøngødning, som en del af sin markstrategi, udnytter du fotosyntesen bedst muligt til at give mere næring til mikroorganismerne i jorden, som blandt er hjælpere ved dannelse af humus.
Mikroorganismer lever af de nedbrudte planter, som frigiver kulstof, og omfatter både N-fixerende og fosforopløsende bakterier.
2. Brug af efterafgrøder
Ved at dyrke en frøblanding af efterafgrøder i hovedafgrøden kan man både løsne jorden på grund af etablering af forskellige rodsystemer samt fremme vandadsorption.
Efterafgrøder frigiver næringsstoffer til jorden og er let nedbrydeligt for mikroorganismer. Dækplanterne giver en diversitet af planter og dermed diversitet af mikroorganismer.
3. Bælgplanter har mange fordele
Bælgplanter fixerer luftens nitrogen og er med til at øge mængden af kvælstof i jorden, og de kan gøre fosfor plantetilgængeligt samt optage næringsttoffer, så disse ikke bliver udvasket.
4. Flere kombinationer
Et sædskifte kan med fordel veksle mellem planter, som forbruger humus, og planter, som tilfører humus. Eksempler er henholdsvis roer og kløver.
Derudover vil et dyrkningssystem med helårs-plantedække holde på mængden af mykorrhizasvampe på tværs af sædskiftet.
5. Minimalt jordarbejde
Kan man vende og rode så lidt i jorden som muligt, vil man kunne øge humusindholdet i jorden i de øverste jordlag og forbedre jordstrukturen.
Ved intensiv jordbearbejdning mineraliserer man næringsstofferne i jorden og ødelægger jordens og mikroorganismernes struktur, så humusopbygning ikke er muligt..
6. Rødder fra tidligere afgrøder er vigtige
Rødderne, herunder fra eksempelvis efterafgrøder, tegner sig for ca. 30 procent af kulstofmængden i jorden.
Til sammenligning tilfører rødder 2,3 gange mere kulstof end snittet halm.
7. Efterlad afgrøderester på marken.
Afgrøderesterne tjener som føde for dyrene og mikroorganismerne i jorden og bidrager til dannelse af stabile humus-komplekser.
8. Mål humus i jorden
Tyske landbrugsmyndigheder anbefaler, at man får målt humusindholdet i jorden hvert 5.-6. år før plantevæksten starter, for at kunne følge udviklingen og se om tiltagene har effekt.
9. Organisk gødning
Organisk gødning fremmer mikrobiomet i jorden. Mykorrhiza og andre mikroorganismer forsyner planterne med optagelige næringsstoffer, og dette optag øges ved tildeling af organisk gødning.
10. Jordens pH
Mikroorganismer er meget afhængige af den optimale pH-værdi, og de hæmmes ved for lavt pH. Derfor er det vigtigt for humusopbygningen at justere på pH efter behov.
11. Vær kritisk overfor jordforbedringsmidler
Det er muligt at købe mange forskellige organiske gødninger, som angiveligt kan forbedre jorden med bl.a. mykorrhizasvampe, bakterier der frigiver fosfor med videre. Undersøgelser viser, at mange af disse har effekt, men i tropiske jorde, som ikke kan sammenlignes med europæisk landbrugsjord hvad angår humus- og fosforindhold.
Kommentarer