14 danske landmænd: Her er fordele og udfordringer ved Conservation Agriculture
Begrundelsen for at lægge om til Conservation Agriculture er typisk besparelser og et ønske om en sundere jord, fortæller 14 danske landmænd, der praktiserer dyrkningsformen. Og det har de fået - sammen med mange andre fordele. Læs om deres erfaringer her.

Driftsformen Conservation Agriculture (CA) går sin sejrsgang over hele verden - og udgør nu 250 mio. hektar på verdensplan.

Siden 90erne har kurven været eksponentielt stigende. Især er det gået meget stærkt siden 2010. Det største areal findes i Sydamerika og USA - men efterhånden begynder Europa også at komme lidt med.

Det fortalte Annette Vestergaard fra Seges onsdag morgen på Plantekongressen, hvor hun fremlagde erfaringer fra 14 danske CA-landmænd fra hele Danmark.

Halvdelen af dem er gået 100 pct. over til CA, mens resten stadig kun praktiserer driftsformen delvist. Nemlig såkaldt behovsbestemt jordbearbejdning, der afhænger af jorden, afgrøden og såmaskinen. Nogle pløjer f.eks. stadig før specialafgrøder.

Kendetegn

De 14 landmænd dyrker fra 90 ha til 2.200 hektar med et gennemsnit på 480 ha.

Udover korn og raps, dyrker de også specialafgrøder som kartofler, frøgræs, spinat, grynhavre og freavlskorn. Deres jordtyper varierer fra JB 1, 3, 4, 5, 6 til 7 og 11. Både kvæg-, svine- og planteavlsbrug er repræsenteret.

Fælles for dem alle er, at de vægter stærke efterafgrøder i form af blandinger der også indeholder N-fikserende arter, meget højt, fortæller Annette Vestergaard.

»Mange der går over til CA, udvikler sig til at blive rene jordnørder med stor fokus på sund jord. De kommer ofte fra et system med fokus på maskiner, og går over til fokus på jordspyd, spade og jordkvalitet«.

Derfor er vi skiftet

De 14 landmænd opremser deres motivation for skiftet til: lavere etableringsomkostninger, mindre tids- og brændstofforbrug, højere udbytter, sundere jord - og et ønske om at bevæge sig videre.

»Merindtjeningen i CA ligger i besparelsen. Etableringstiden er halveret, og brændstofbesparelsen er på 15-30 liter pr. ha. Slidtagen på redskaberne er minimal - og så skal der investeres i færre maskiner«, siger hun.

Ifølge landmændene er udbytterne som gennemsnit uændrede. De kan dog godt være lidt lavere de første år. Men ingen har oplevet store nedgange i udbyttet.

Tand eller skiveskær

Etableringen i CA sker ved direkte såning. Nogle af landmændene bruger halmstrigle til at sprede halmen - andre ikke.

»De fleste begynder CA med såmaskiner med tandskær. Det er oftest den nemmeste start, da en tand altid er i stand til at placere frøene i jordkontakt - uanset hvor mange halmrester der er.

Og så løsner tanden også jorden lidt, som nogle godt kan lide. Især i starten, for jo længere tid man praktiserer CA, jo flere skifter til skiveskærsmaskiner, som slet ikke roder i jorden. Skiveskær er det dominerende hos de landmænd, der driver CA 100 pct. Den mest udbredte såmaskine er en John Deere 750A«, fortalte Annette Vestergaard.

Fordele og ulemper

Der er mange gevinster ved at gå over til CA, fortæller de 14 landmænd.

F.eks. bedre jordstruktur, jævne marker, bedre vand- og luftskifte i jorden, minde erosion og mere liv i marken. Jorden både afdræner bedre, og tørrer heller ikke så hurtigt ud.

Men der er også udfordringer. Nogle af de største er snegle og en jævn fordeling af halm på marken. Det er alfa og omega, at der er styr på det for at få en god etablering af afgrøden, fremhæver landmændene.

Planteværn

Mange oplever mindre ukrudt, e,nd da de praktiserede reduceret jordbearbejdning med harvning.

»Det ukrudt der er værst, er rodukrudt, fordi det ikke generes af maskiner. Af græsukrudt er væselhale, rajgræs og enårig rapgræs værst. Af bredbladet er det resistent fuglegræs - og storkenæb, som roundup ikke tager. Men der kommer typisk mindre og mindre frøukrudt med årene.

Forbruget af svampemidler er status quo i forhold til tidligere. Men der bruges typisk meget mindre insektmiddel, især fordi de fleste oplever færre bladlus. Og når der sprøjtes, vælger mange Pirimor, som skåner nyttedyrene«, fortæller Annette Vestergaard.

Sådan kommer du i gang

Start med en mark i god kondition, som indeholder organisk materiale i overjorden, og ikke har såler eller andre kompakte lag. God afdræning er en betingelse for succes.

Du kan f.eks. starte efter en vellykket efterafgrøder, lyder rådet fra de 14 landmænd, til dem der har lyst til at komme i gang med Conservation Agriculture.

80 pct. af dem har skiftet såmaskine undervejs i processen, så deres råd er, at man starter med at låne eller leje, før man køber den maskine, der er den rigtige på sin bedrift.

Har man specialafgrøder eller andre udfordrende forhold, kan man starte med en behovsbestemt omlægning, hvor man stadig bruger plov eller harve, når det er nødvendigt.

Et godt sædskifte skal være i fokus, og jorden skal være dækket hele tiden - enten af efterafgrøder, afgrøder eller halmrester.

Og så skal man lære at have is i maven, så man ikke laver skader i marken. For de er svære at reparere i CA-systemet, når man ikke bruger mekanik, konkluderer de 14 landmænd.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.