Af Kirsten Larsen, planteavlskonsulent, Centrovice
15 bedrifter på Fyn har i 2019 deltaget i Afgrøde-økonomi, som opgør udbytter og stykomkostninger, og beregner det aktuelle DB 1 for hver afgrøde.
Opgørelsen viser rigtig pæne udbytter, men også at der er en stor variation imellem bedrifterne.
I figur 1 ses de opnåede udbytter for vinterhvede, beregnet som et gennemsnit for hver bedrift.
Figur 1. Udbytter i vinterhvede 2019 i gn.snit, 15 fynske bedrifter
Den store forskel i opnåede udbytter skyldes flere forhold. Dels forhold som den enkelte landmand ikke er herre over, fx vejret, jordtype og topografi, og dels forhold som den enkelte landmand kan gøre noget ved, fx jordstruktur, dræning, sædskifte, etablering, pasning, rettid og høsttidspunkt.
De deltagende landmænd fokusererede selv meget på etablering som den vigtigste faktor for at opnå et godt udbytte i alle afgrøder.
Stykomkostninger og DB1
Stykomkostninger og DB1 (bruttoudbytte minus stykomkostninger) blev ligeledes beregnet ud fra landmandens aktuelle priser.
Resultaterne ses i tabel 1 for vinterhvede, vårbyg og vinterraps.
Tabel 1. Udbytter, afregningspris, stykomkostninger og dækningsbidrag 1 for vinterhvede, vårbyg og vinterraps 2019 for 15 fynske bedrifter
Som allerede nævnt varierer udbytterne fra bedrift til bedrift.
Afregningspriserne lå rimeligt ens, dog ses de højeste priser ved fx fremavlstillæg og maltbygkontrakt indgået i efteråret 2018. Stykomkostningerne er stort set ens fra bedrift til bedrift, uanset det opnåede udbytte.
Når alt dette regnes sammen ses en stor variation i det opnåede dækningsbidrag. Omkostninger til arbejde, maskiner og jordleje skal dækkes af disse opnåede dækningsbidrag.
Med inspiration i tallene kan hver enkelt landmand udpege indsatsområder på egen bedrift, for at optimere bundlinjen.
Relaterede artikler
Kommentarer