2020 har givet gennembrud for dyrkningssystemet Conservation Agriculture

"Jeg vil huske 2020 for året, hvor Conservation Agriculture (CA) for alvor slog igennem. Der er startet en kæmpebølge, som ser ud til at fortsætte med fuld kraft".

Det fortæller Søren Ilsøe fra Knudstrupgaard ved Fjenneslev på Midtsjælland, som mener, det er mange års indsats og videndeling mellem landmænd, der er baggrunden for 2020 bølgen.

"Mange landmænd har godt kunnet se, at mange jorde har været i en kritisk tilstand. Men det er ikke bare sådan lige at lægge om til CA, for man skal ændre hele sit dyrkningssystem. Så mange har været nysgerrig afventende i en del år. De senere år har de måske besøgt allerede omlagte CA-bedrifter, hvor de kunne se, at man faktisk kan ændre jordens kritiske tilstand til noget meget bedre. Så nu begynder de at leje eller købe såmaskiner målrettet CA – den vigtigste maskine i CA-konceptet – og går i gang. Flere og flere speeder op og bliver markante - det er virkelig rykket i 2020".

Ny Vidensyntese fra forskerne

"I 2020 kom også Vidensyntesen fra Aarhus Universitet, hvor forskerne er dykket ned i CA-systemet, og giver det en form for blåstempling. Også Seges har fået meget mere fokus på CA i år. Det betyder meget", fortæller han.

Den nuværende CA-bølge glæder Søren Ilsøe meget. Det var nemlig ham, der som landmand hentede CA-konceptet til Danmark, og startede det op på sin egen bedrift. Siden har han gjort en stor indsats for at informere om CA i Danmark.

Og det er Søren Ilsøe, der om nogen har været med til at udbrede den nye dyrkningsform, som bygger på tre bærende principper: Direkte såning med minimal jordbearbejdning, permanent dække af jorden med planter eller planterester, og et varieret sædskifte.

Jeg var også skeptisk

"Første gang jeg hørte om CA var på et møde i ECAF (European Conservation Agriculture Federation) i Frankrig for mere end 10 år siden. Jeg kan huske, at jeg var ret skeptisk, og tænkte, at det aldrig ville kunne fungere i Danmark", siger han

"Alligevel begyndte jeg at prøve dyrkningssystemet af hjemme på min egen bedrift. Det var meget positivt, og jeg blev hurtigt overbevist om, at det kunne være løsningen på mange af de problemer, vi havde kæmpet med i planteavlen i årevis i form af udpint jord, strukturskader, erosion, udvaskning af næringsstoffer, græsukrudtsproblemer, for lav biodiversitet og alt for høje maskinomkostninger og klimapåvirkning. Så i 2011 skiftede jeg fuldt over til CA", fortæller Søren Ilsøe.

I starten havde han mange spekulationer over, om begrebet Conservation Agriculture skulle oversættes til et mere danskklingende navn. Men det var svært at oversætte, for det var jo ikke bare en ny måde at så på.

Det var et helt nyt dyrkningssystem og en ny måde at tænke planteavl på. Når han skulle forklare andre om det, var han nødt til at henvise til begrebet Conservation Agriculture i andre lande. Så enden blev, at det beholdt sit engelske navn. Og det er han glad for i dag.

"Det er meget nemmere, at navnet er ens fra land til land. Og så signalerer Conservation Agriculture et helt dyrkningssystem, hvor no-till kun er en del af konceptet. I dag er vi efterhånden også så internationale og har så mange engelske ord i vores sprog", siger han.

Omstilling til CA er ikke bare lige

Søren Ilsøe møder dog stadig også mange skeptikere.

"Omstilling til CA er ikke bare sådan lige. Det er en lang proces. Det er blevet meget tydeligt for mig i år. Dem der går halvhjertet ind i det, uden at sørge for et godt forarbejde med at opbygge humus i jorden, og mener det skal virke godt fra dag 1 - ja de får ikke succes. Og de opgiver hurtigt igen. Det er måske godt det samme, for har man under en procent kulstof i lerjorde, og ikke er indstillet på at gøre et aktivt arbejde for at ændre det, ja så kan man lige så godt pløje", mener Søren Ilsøe.

"Jordens humusindhold er nøgleordet og fuldkommen altafgørende for succes med CA. Efterafgrøder og afgrøderester er værktøjer til at øge humusindholdet – sammen med husdyrgødning selvfølgelig, hvis man har det", pointerer han.

Handel med CO2-certifikater

En anden ting der er sket for CA i 2020, er, at det danske firma Commoditrader har meldt ud, at de fra næste års høst vil hjælpe landmænd i hele Europa med at sælge CO2-certifikater til store virksomheder, f.eks. olieselskaber, tøj- og bilproducenter, der har brug for at kompensere for deres udledning af CO2. Det foregår allerede i USA i dag.

"Det er tiltag som pløjefri dyrkning, efterafgrøder, snitning af halm og mindre forbrug af brændstof, der sænker CO2-udledningen eller binder CO2 i jorden, som vil kunne sælges som CO2-certifikater. Alt sammen noget, der indgår i CA-systemet, og som helt sikkert vil få interessen for at lægge bedriften om fra pløjning/harvning til Conservation Agriculture, til at stige hos landmænd", mener Søren Ilsøe.

Han får dog ikke selv så meget ud af det, da hans bedrift i forvejen er lagt om til CA. Det er dem, der kan vise en forskel, f.eks. hvis de går fra pløjning til CA, der får mest ud af det, fortæller han.

"Lige nu er prisen på CO2- certifikater ikke så høj, ca. 115 kr. pr. ton høst. Men jeg er sikker på, at prisen eksploderer, når først de store firmaer begynder at efterspørge det. Det er superspændende, og jeg forventer mig meget af det - på vegne af CA", siger han.