25 år efter det store ærtekollaps - kan vi lære om bælgafgrøder af svenskerne?

I sidste uge deltog jeg i en international workshop i regi af EU-netværket Best4Soil, som er et europæisk netværk for praktikere til deling af viden om forebyggelse og begrænsning af jordbårne sygdomme.

Workshoppen var arrangeret af Seges, og handlede om sund jord og bedre udbytter med fokus på forebyggelse og reduktion af jordbårne sygdomme og nematoder i jorden.

Altså skadegørere der ikke kan bekæmpes direkte, men primært skal forebygges ved et godt og sundt sædskifte med god afstand mellem lignende afgrøder. 

Netop forebyggelse er noget af det, der kan være fristende at slække på i en kortsigtet jagt på profitable afgrøder og øget indtægt fra marken. Ikke mindst fordi straffen ikke kommer med det samme, når vi snakker jordbårne sygdomme – men først når man har presset sædskiftet for meget gennem en årrække.

Men når straffen først kommer, kan den være hård – og meget langvarig.

Ærtedyrkning blev for intensiv i længden

Et godt eksempel kommer fra min opvækst på en gård i Salling i 80erne og 90erne.

Min far dyrkede ærter hvert fjerde eller femte år lige som rigtig mange andre landmænd i Salling. Det var noget hyppigere end mange andre landsdele i Danmark, fordi der lå en ærtefabrik i området – men det var ikke hyppigere, end rådgivningen anbefalede.

Det gik da også fint de første mange år med gode ærteafgrøder og høje udbytter til følge. Men da der havde været ærter et par gange eller tre i samme mark, begyndte udbytterne at falde – også selvom afstanden på de fire-fem år mellem ærter blev overholdt.

Til sidst var udbytterne faldet så meget, at ærtedyrkning var blevet helt umuligt. Udbytterne blev for lave, og i de værste områder rådnede rødder og planter væk på grund af ærterod. Ikke kun hos min far, men også hos mange andre landmænd i Salling og omegn.

Når det først sker, er der ikke meget at gøre.

Man er nødt til at tage en lang pause fra de problematiske afgrøder. Ikke kun ærter - men også fra hestebønner og andre bælgplanter, da de til dels har nogen af de samme jordbårne sygdomme.

Pausen kan blive lang, for det er ikke usædvanligt, at jordbårne patogener på bælgplanter kan overleve 20 år i jorden.

Bælgplanter igen på vej frem

Det er nu 25 år siden, der var ærtekollaps i mange af Sallings jorde. Og man kan sikkert godt begynde at dyrke ærter igen i Salling og andre steder, der oplevede lignende problemer dengang.

Hestebønner har allerede holdt sit indtog i Salling og resten af landet de senere år som hjemmeavlet erstatning for importeret sojaprotein. Og det varer sikkert ikke længe, før ærter og andre bælgplanter følger trop.

Der er nemlig mangel på proteinafgrøder, som kan bruges som alternativ til kød – og potentialet forventes at blive meget stort. Her er især ærter, men også hestebønner meget oplagt. Og det kan udbrede dyrkningen af bælgplanter over hele landet.

Vækker bekymring

Med det in mente, kan jeg godt blive bekymret for, at vi begynder at opformere så meget smitstof i jorden, at vi med tiden igen kommer til at udelukke os selv fra dyrkning af bælgplanter.

Man må håbe, vi er blevet klogere.

Det hjælper dog ikke på situationen, at der lige nu er udsigt til, at bælgplanter kan blive lovlige i efterafgrødeblandinger.

Det er selvfølgelig på mange måder en positiv ting, som mange planteavlere har sukket efter længe. Men det har den negative sideeffekt, at efterafgrøder med bælgplanter kan være med til at opformere eller vedligeholde smitstof af jordbårne sygdomme i jorden.

Ikke mindst hvis vi også samtidig begynder at dyrke ærter eller hestebønner hvert sjette år, som rådgivningen anbefaler som afstand i dag.

Man skulle måske synes, at bælgplanter i blanding med andre efterafgrøder ikke udgør en særlig stor risiko, fordi de ikke står så tæt som en ren bælgsædsafgrøde – og heller ikke vokser på arealet så længe som en afgrøde til høst.

Men her blev jeg noget klogere, da jeg deltog i sidste uges workshop om jordbårne sygdomme. 

Et af indlæggene blev holdt af en svensk ekspert i bælgplanter, Mariann Wikström fra Agro Plantarum AB.

Hun fortalte, at de i Sverige havde store problemer med jordbårne rodsygdomme i ærter og hestebønner. Og at de havde konstateret, at smitstof i jorden kunne opformeres hurtigt i efteråret - på bare fire ugers vækst.

Svenskerne anbefaler i dag otte frie ært/hestebønne år. Anbefalingen i Danmark er i dag fem frie år.

Mange guldkorn på workshop

Der var mange andre guldkorn at hente på sidste uges internationale Best4Soil workshop, hvor der deltog 300 landmænd, konsulenter og forskere fra Danmark, Holland, Schweiz, Østrig, Tyskland, England og Irland.

Jordbårne sygdomme huserer jo ikke kun i bælgplanter, men også i mange andre afgrøder, f.eks. kålbrok i raps eller kløvertræthed.

Er du interesseret i at vide mere om jordbårne sygdomme og nematoder, kan du genhøre alle indlæggene fra workshoppen som videos (undertekst på dansk), når det passer dig her

Derudover kan du finde meget andet information på hjemmesiden www.best4soil.eu
Her ligger bl.a. en lang række faktaark og to databaser - en om nematoder og en om andre patogener. Begge er oversat til dansk, men oversættelsen er dog endnu ikke helt fyldestgørende, oplyser Marian Damsgaard Thorsted fra Seges.

Hjemmesiden giver masser af information fra hele Europa om de forskellige skadegørere.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.