Betalt indhold af Forpagter.dk

3 gode grunde til at vælge bortforpagtning fremfor salg

Flere og flere landmænd søger efter mere jord, og der er i den grad høj efterspørgsel på landbrugsjord uanset om det drejer sig om forpagtning eller køb. Men hvilken løsning er egentlig den bedste for dig, der overvejer at bortforpagte eller sælge?

Danske landmænd er vilde med at forpagte jord – og at bortforpagte, for den sags skyld, og efterhånden er mere end en tredjedel af den danske landbrugsjord dyrket af en anden end ejeren.

Over hele landet søger landmænd i alt efter mere end 22.000 hektar jord til forpagtning, og det har medgjort at der faktisk kan være fordele ved at bortforpagte frem for at sælge jorden fra, mener forskere fra IFRO, der har analyseret landbrugets finansieringsforhold. 

Her er tre gode grunde til at bortforpagtning er en bedre løsning end salg:

1. Bortforpagtning forrenter din egenkapital 

Det kan være en rigtig god forretning at bortforpagte sin jord. I det nuværende finansielle miljø har det vist sig, at bortforpagtning er konkurrencedygtig med salg. LandbrugsAvisens undersøgelse viser, at den gennemsnitlige pris er 5.000 kr. pr. hektar.

Hvis jordprisen er 150.000 kr. pr. hektar, er det en forrentning på tre procent i et værdifast gode. IFRO ved Københavns Universitet har beregnet, at den, der står og skal sælge, forrenter sin egenkapital bedst ved at sælge noget af jorden og bortforpagte andet.

2. Forpagtning er en investering

Og på lang sigt er jord også en sikker investering og det kan faktisk godt være en bedre forretning at bortforpagte jorden end at sælge den. I de seneste år er der kommet mange nødlidende ejendomme på markedet, som presser prisen på landbrugsejendomme og jord i bund. Derfor har du som potentiel sælger en attraktiv, alternativ forretning ved at bortforpagte i stedet for at sælge.

Dels kan det være en ganske fornuftig økonomi at få forrentet et værdifast gode som jord med 3-4 %. Hvis forpagter har stordriftsfordele, kan han måske tjene mere pr. hektar, end man selv kan, og den fortjeneste kan deles. På den måde vil din investering give dig et sikkert afkast hvert år. 

Bortforpagtere bortforpagter i gennemsnit 56 hektar

Kilde: Uddrag af 1.379 bedrifter i Ø90, der forpagter eller bortforpagter

3. Pengene bliver i landbruget

Den meget store gæld, dansk landbrug har opbygget særligt efter årtusindskiftet, bekymrer forskerne bag disse beregninger. De mener, at en større brug af forpagtning i stedet for køb og salg kan være til fordel for hele erhvervet, fordi pengene bliver i landbruget i stedet for at forsvinde ud af erhvervet.

Hvis alle sælgerne solgte jorden for i stedet at investere i højhuse i byen, skulle de tilbageværende landmænd ud og låne et tilsvarende beløb - hvilket nok ville være svært - og i hvert fald til mindre gunstige betingelser. Det ville medføre et dræn af landbrugets egenkapital, mens det er det modsatte, der er brug for.

Emneord forpagter.dk

Betalt indhold af Forpagter.dk

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.