4 gode råd til at undgå spredning af ukrudtsfrø i høst
Rengøring af høstmaskiner er besværligt, men nødvendigt, og kan være med til at hindre spredning af uønsket græsukrudt, og forebygge nye problemer i de rene marker. Læs fire gode råd fra maskinkosnulenten til løsning af opgaven.

Høsten står for døren, og det er tid nu til tænke over rengøring af dit høstgrej, og få forklaret eventuelle . medarbejdere, hvordan opgaven skal håndteres.

Det fortæller maskinkonsulent i VKST, Søren Geert-Jørgensen, i det seneste nyhedsbrev fra VKST, og han opfordrer til at gå maskinerne igennem nu.

Maskinkonsulenten har følgende fire råd til at minimere spredningen af ukrudtsfrø 

1. Er der hjørner, der ikke skal høstes?

De senere år har græsukrudt været et stigende problem – ikke bare hos frøavlere, men helt generelt. I år er ingen undtagelse, og især væselhale er nærmere reglen end undtagelsen at finde i hjørner og markkanter.

Flere steder er man tillige udfordret af problemer med agerrævehale eller rajgræs. Og de vanskelige arter af græsukrudt kræver tre ting: en målrettet indsats med kemi, et godt sædskifte, og ikke mindst styr på dine problemer. 

Det er derfor nu, at du skal gå turen rundt i marken og finde ud af, hvilke hjørner og kanter du måske ikke  skal høste med mejetærskeren i år. Trods en målrettet indsats, vil der ofte være græsukrudt, du overser, og hvis det ikke skal sprede sig og forurene de ”rene” marker, så bør du tage rengøring af dit høstgrej seriøst.

2. Mobilkompressor til rengøring af maskiner

Til rengøring af mejetærskere, pressere mv., er det svært at komme uden om en mobilkompressor. De er dog dyre i indkøb, så derfor kan en sæsonleje være et alternativ.

Forhør dig hos din lokale maskinudlejer om mulighederne. Løvblæsere kan ofte levere samme mængde luft, men fra praksis hører vi blandede erfaringer.

Vores erfaring siger derfor, at en grundig rengøring, fx efter høst af en inficeret problemmark, bør gøres med en mobilkompressor, hvis det skal være hurtigt og effektivt. En løvblæser er derimod et fint værktøj, til den lidt mere ”lette” rengøring.

3. Tænk over dit kørseslmønster

Som supplement til en grundig rengøring bør du som landmand tænke over dit kørselsmønster.

Gem så vidt muligt de ”forurenede” marker til sidst, så spredning til andre marker undgås.

Har man fx væselhale, agerrævehale eller gold hejre i en udlægsmark langs markskel, så tal med medarbejderne inden høst, gå markerne igennem og forklar, hvorfor der skal holdes afstand til skellet, når der høstes i visse marker. En simpel manøvre, som mindsker spredningen af uønsket græsukrudt.

4. Tal med maskinstationen

Flere frygter maskinstationens indtog på markerne, når der eksempelvis skal presses halm eller skårlægges. Men det behøver man ikke. 

Skårlæggerne er nemme at gøre rene, og maskinstationerne har ofte en rigtig god rutine omkring det. 

I mange år har halmpresserne fået skylden for spredning af græsukrudt, og under de rette betingelser er denne frygt nok begrundet. Presserne skal selvsagt gøres rene. Det kræver dog, at man tømmer presseren. Men hvem skal betale for det, og hvad når de lover regnvejr, er det så lige meget?

Det er kun dig selv, der kan stille kravene. Start med at tale med maskinstationen og aftal, hvor ren presseren skal være, inden den kommer hos jer. Måske du kender til problemmarker hos naboer, der er stærkt forurenet af græsukrudt. Er det ok, at presseren kommer direkte fra den pågældende mark, og ud i din udlægsmark? Det er kun dig selv, der kan stille kravene. 

I den forbindelse skylder landmændene hinanden og ikke mindst maskinstationen at fortælle, hvis man har en mark med fx agerrævehale. Alle har en fælles forpligtigelse til at mindske spredning af græsukrudt, og det gælder også ens egne arealer.

Jeg vil også opfordre til at aftale med maskinstationen, hvor på marken, der skal begyndes. Hvis man altid begynder samme sted med både mejetærsker, presser, afpudser mv., så ved du, hvor du skal begynde at lede efter græsukrudt til næste år, og forhåbentligt får du det standset, inden det bliver et gennemgående problem i hele marken.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.