40 år gammel bundrekord slået, men landmand holder humøret højt

Landmand Hans Ole Nissen er færdig med at høste på bedriften Conradsminde, og udbyttet er meget lavere end forventet. Han gider dog ikke gå og været træt af vejret.

På trods af et lavt høstudbytte, er humøret højt på bedriften Conradsminde i Sønderjylland. Afgrøderne er så nemme at høste, at der er plads til lidt ekstra pauser med hygge og kaffe for landmand Hans Ole Nissen.

Den sønderjyske landmand er netop blevet færdig med at høste vårbyg, som slog en historisk bundrekord på bedriften.

”Vi har høstet 1,3 ton per hektar på et stykke sandjord. I 1975 høstede mine forældre 1,5 ton på samme stykke. Men jeg har i år sat bundrekorden”, siger Hans Ole Nissen.

Han fortæller, at hans forældre overtog bedriften Conradsminde i 1975, hvor deres første høst var meget lav.

Hans Ole Nissen overtog bedriften fra sine forældre i 2003 og har aldrig høstet så lavt et udbytte før. Sidste år gav samme stykke 4,5 ton per hektar, mens det forrige år gav 5 ton.

”Jeg såede det stykke i start april, og jeg har givet gylle og 200 kg kunstgødning. Derudover har jeg kunnet vande, men tørken har bare taget hele udbyttet”, fortæller Hans Ole Nissen.

Han driver i alt 70 hektar med vårbyg og hvede. Hveden har stået fint med et udbytte på 4 ton per hektar på jb2 og jb3. Afgrøderne sælges til svineproducenter som foder.

”Jeg kommer til at mangle højere udbytter i budgettet. Jeg kommer cirka til at have halvdelen af indtjeningen i forhold til sidste år”, siger Hans Ole Nissen.

Men det er der ikke noget at gøre ved, siger han.

”Jeg gider ikke være træt af det. Det er livet for kort til. Det man ikke kan påvirke, kan man bare glemme. Man får ikke noget ud af det andet”, siger Hans Ole Nissen.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

Han blev færdig med høsten mandag, 6. august, og vil nu tage en tiltrængt ferie, inden jorden skal pløjes til såning om en måned.

Hans Ole Nissen deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sine indsendte billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.