En af de testede marker med mangelsymptomer. JB 4 målt værdi 66. Stærk mangel.Af Peter Schmidt Nielsen og Ole Møller Hansen, begge planteavlsafdelingen i Velas
Hvordan er vintersædens manganforsyning lige nu?
Over en bred kam stod vinterafgrøderne med udgangen af 2020 rigtig fint. Tidlig såning og gode vækstforhold i efteråret betyder at afgrøderne er meget kraftigere end for et år siden.
I Velas har vi erfaring for at kraftige afgrøder øger risikoen for manganmangel. Dermed kan man frygte at risikoen for manganmangel ved vækststart er større end normalt.
Klart vejr med sol kan inducere oxidativt stress, som medfører manganmangel. Hverken november eller december bød på mange solskinstimer. Så det kan trække i retning af mindre manganmangel.
40 marker testet for manganmangel
For at blive klogere på planternes manganstatus besluttede vi derfor i Velas i starten af at lave et lille tjek på det.
Ultimo november og primo december var vi rundt i godt 40 marker på Fyn og i det østlige Jylland med erfaringsmæssig manganmangel. Der blev testet for manganmangel ved at anvende mangantester, som måler plantens fluorescens. Der blev målt i hvede, vinterbyg og vinterrug.
Der var fokus på marker med erfaringsvis manganmangel, og derfor var de fleste behandlet med mangan.
I omkring 78 procent af markerne blev der målt værdier over 90, hvilket betyder at der på måletidspunktet ikke var manganmangel. I 12 procent af markerne blev målt svag mangel, i 5 procent af markerne stærk mangel, mens der i 2 procent af markerne blev målt meget stærk mangel.
Den kraftigste manganmangel blev målt på jb 3 og 4.
Generelt god mangan-tilstand
Det generelle billede er således, at målingerne viser at planterne er i god mangantilstand og at mangansprøjtningerne har virket efter hensigten.
I en del tilfælde så markerne blege ud, hvilket kunne give indtryk af manganmangel. Men i mange tilfælde viste målingen, at manganforsyningen var i orden, og årsagen til lyse blade formentlig skyldes at kvælstof var ved at være spist op.
Der var således ikke grundlag for at iværksætte sen behandling i december, som vi ellers har erfaring for kan være meget afgørende for, hvordan planterne kommer fra start når foråret sætter ind.
Vi følger op med måling i markerne ved den allerførste rodvækst, formentlig i februar afhængig af vejrforholdene. Til den tid kan situationen være helt anderledes.
Tabel 1. Mangantesteren er et stærkt værktøj til vurdering af plantens manganforsyning, før synlige symptomer fremkommer. Herunder ses værdier fra måleren og tilhørende forklaring.
Mangantesteren giver mulighed for at afsløre manganmangel inden mangelsymptomer er synlige.
Vinterhvedesorters egenskaber i forhold til manganmangel
Velas har tidligere undersøgt hvedesorternes mangantolerance og fundet, at der er store forskelle på hvor modtagelig en sort er for manganmangel (fagmagasinet Mark nr. 7 juli 2020).
Derfor har Velas i år anlagt endnu et forsøg med gentagelser, hvor hvedesorters mangantolerance undersøges.
Forsøget er placeret på et areal, hvor der erfaringsvis er manganmangel. Der er inddraget forskellige manganbehandlinger og gødningsstrategier i efteråret. Både visuelle bedømmelser og målinger med mangantester skal evaluere sorternes mangantolerance.
De foreløbige resultater fra efteråret viser, at der er forskel på sorterne. Selvom de visuelle bedømmelser kun har svage forskelle, så viser mangantesteren, at der er klar forskel på sorterne. Men også at manganbehandlingen i efteråret har haft en effekt i næsten alle sorter.
Tabel 2. Vinterhvede-sorters tolerance overfor manganmangel. Da målingerne er foreløbige, er resultaterne anonymiseret
Sprøjtning har effekt
Målingerne som ses i tabel 2 viser, at mangansprøjtningen resulterer i en målbar højere PEU-værdi, og dermed også en bedre manganstatus i planterne. Det virker altså!
Grunden til, at der endnu ikke er store forskelle mellem de visuelle bedømmelser, er at der kan være latent (skjult) mangel, som ikke kan ses med det blotte øje, men som kan måles på plantens fluorescens.
Det kan derfor være en god ide at supplere med de visuelle bedømmelser af marken med mangantesteren, fordi synlige symptomer kan komme så sent at det er for sent at gøre noget.
Forsøget bliver fulgt hen over sæsonen, hvor de endelige resultater fremlægges.
Relaterede artikler
Kommentarer