5 gode råd til at komme væselhale til livs - udnyt den store svaghed

Væselhale er lumsk og listig og kan opformere sig på meget kort tid. Til gengæld kan den også hurtigt bringes under kontrol igen i modsætning til andre genstridige græsukrudtsarter. Væselhale har nemlig en stor svaghed: Den kræver kuldepåvirkning fra en vinter for at kunne sætte frø, og det bør udnyttes i bekæmpelsen.

Væselhale er et problem i stadig flere marker. Den skjuler sig under afgrødehøjde, og bliver derfor ofte opdaget alt for sent. Ikke mindst fordi det er en spinkel plante med lange tynde aks, der i starten ikke synes af så meget.

Hver enkelt plante sætter dog et meget stort antal frø med stak, som let spredes med maskiner, vildtet og vinden, og derfor kan den hurtigt eksplodere i omfang.

Læs her fem gode råd til hurtigt at komme væselhale til livs.

1. biologien er nøglen til bekæmpelse

Det svage punkt hos væselhale er, at den kræver kuldepåvirkning fra en vinter for at kunne sætte frø.

Det betyder, at spirer den frem i foråret i en vårafgrøde, kan den først sætte frø det følgende år. Lige som rødsvingel, som den er tæt beslægtet med, hvor forårsudlagt udsæd heller ikke give frø samme år.

Det er derfor, vårafgrøder i sædskiftet er bedste forebyggende strategi mod væselhale. Og i modsætning til græsukrudt som agerrævehale og italiensk rajgræs, betyder det ikke så meget, om vårafgrøden giver væselhale stor konkurrence - det betyder kun noget for, hvor meget væselhalen udvikler sig vegetativt. 

I vårsåede afgrøder er der normalt slet ikke behov for at bekæmpe væselhale, da den udvikler sig svagt og ikke sætter frø.

I vintersæd udvikler væselhale sig hurtigt om efteråret, men langsomt om foråret. Er afgrøden tæt, har væselhale en mindre konkurrenceevne end andre græsukrudt. Men er afgrøden åben, kan væselhale i maj-juni vokse fra afgrøden, så der frem mod høst sker en meget stor frøproduktion. 

2. Levetid i stub og jord 

To andre svagheder hos væselhale er begrænset spirehvile og relativ kort levetid af frø, som bringes ned i jorden.

Det betyder, at frø i stubben vil spire - og at regelmæssig pløjning i sig selv er forebyggende mod opformering af væselhale. Ved pløjefri dyrkning kan en enkelt gang pløjning bruges strategisk til at nulstille frøpuljen i det øverste jordlag.

Forsøg viser, at der kan være en betydelig årsvariation i henfald af frø nede i jorden, mens henfaldet (frøene mister spireevnen) oven på jorden har været stort og konstant i alle år. 

I forsøget er også indsamlet væselhalefrø, som kun har ligget urørt i stubben med og uden halmdække eller placeret i to centimeters dybde i en måned. Oven på jorden har frøene haft en meget kort levetid uanset halmdække eller ej. Men i bare to centimeters dybde har en betydelig større andel af frøene bevaret spireevnen efter en måned.

Når væselhale er blevet opformeret til et uacceptabelt niveau, er en effektiv strategi derfor at afslå eller nedvisne de værste pletter, lade frøene ligge urørt i stubben frem til en sen efterårs-vinterpløjning eller forårspløjning. Og derpå dyrke vårsæd uden pløjning nogle år.

3. Kemisk bekæmpelse efterår

Bekæmpelse kan lade sig gøre i vinterhvede under fremspiringen af væselhale med høje doser af Boxer eller Mateno Duo + Boxer - og en opfølgende sprøjtning med 0,6 liter Atlantis OD pr. ha ca. to uger senere.

Rettidighed er helt afgørende. Stomp har også effekt, men er dyrt.

I raps kan væselhale bekæmpes med Kerb i november-december - så tidligt som muligt.

4. Kemisk bekæmpelse forår

Væselhale lader sig i vintersæd ikke bekæmpe tilfredsstillende med hverken Atlantis OD, Cossack OD eller Broadway. Primera Super/Foxtrot og Topik har ingen effekt. En tidlig sprøjtning med fuld dosis giver størst chance for rimelig effekt.

Tromling før sprøjtning har i to forsøg i 2021 vist, at der kan være en forøget effekt mod væselhale.

5. Driftsøkonomisk analyse

Seges har lavet en driftsøkonomisk analyse, der viser, at det betaler sig at ændre sædskiftet frem for at lade væselhale udvikle sig til et ukrudtsproblem.

De økonomiske udfordringer ved opformering af væselhalebestanden er størst for pløjefrie sædskifter med megen vintersæd og for bedrifter med frøavl.

Kilde: www.landbrugsinfo.dk - hvor du kan læse meget mere om bekæmpelse af væselhale.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.