7 trin til at lægge om til et biologisk baseret markbrug

Mange planteavlere leger med tanken omlægge deres landbrug til en mere bæredygtig og mindre klimabelastende produktion. 

Sådan en overgang kan være svær at finde hoved og hale i. Men så er der hjælp at hente hos den britiske landmand og rådgiver inden for såkaldt regenerative farming (svarer omtrent til Conservation Agriculture), Ben Taylor-Davies, fortæller netavisen Farmers Weekly.

Den britiske landmand er ejer af firmaet RegenBen, og har selv omlagt sit landbrug.  

Ifølge Ben Taylor-Davies er der syv trin til at omlægge markbruget til et biologisk baseret landbrug med reduceret brug af uorganisk gødning og pesticider, markant lavere omkostninger og en mere robust økonomi for virksomheden.

1. start med en sund jord 

At omlægge et konventionelt markbrug til et biologi-baseret markbrug er en udfordring for de fleste, og det kræver at man har en sund jord til at starte ud med. 

En sund jord skal indeholde sit eget økosystem med protozoer, nematoder og andre mikroorganismer, som æder de bakterier og svampe der findes i jorden. 

"En sund jord har meget bedre mulighed for at give sunde planter, men det tager tid at genopbygge jorden," siger Ben Taylor-Davies.

Man er nødt til langsom at vænne jorden fra brugen af kemikalier og pesticider, og fokusere på at opbygge rødder og give mikroorganismerne tid til at opbygge en sund flora igen. Det kan ikke bare gøres i et hug. 

2. Køb en spade

Spaden skal bruges til at finde ud af om du kan så direkte i jorden, og hvilket såskær du skal bruge.

Selvom det kan være fristende at starte med at købe en direkte såmaskine, mener Ben Taylor-Davies at spaden er en bedre investering til start.

Man kan så følge op med en dybdegående analyse af jorden og dens indhold, for at forstå hvordan jorden fungerer og er opbygget, både biologisk, kemisk og fysisk. 

Ifølge Ben Taylor-Davies er dette er vigtigt trin, da det kan tage mange år at få jorden til at fungere effektivt, men at forståelse giver et trinbræt til udvikling. 

3. lav din egen kompost

Man kan altid købe et biologisk vækstsubstrat til sin jord, men ifølge Ben Taylor-Davies er det meget bedre at lave det af plantemateriale fra eget landbrug. 

Der findes forskellige metoder til at lave egne biologiske tilsætninger, men ingen af dem er klar natten over. 

"Hvis man bruger en Johnson-Su bioreaktor, som kan blive bygget billigt, tager det 400 dage før man har et brugbart produkt," siger den britiske rådgiver. 

Bioreaktoren kan fyldes med materialer såsom hvedehalm, træstykker, majs, halm fra bønner, samt hønsegødning og kløver.  

Ved at bruge materialer fra egne marker, bliver det biologiske væksstsubstrat til jorden langt mere alsidig end for et indkøbt subsrat.  

4. reducer jordbearbejdningen gradvist 

At reducere jordbearbejdningen er et vigtigt trin for at genopbygge jordens sundhed, men det er ikke noget som bør indføres fra den ene dag til den anden.  

Pløjning bør udfases jævnt, alt andet vil være katastrofalt for de fleste, mener Ben Taylor-Davies. 

5. Sørg for Diversitet i afgrødevalg og sædskifte

Forskellige afgrøder og rotation mellem disse, har mange fordele for jordens sundhed, og vil også reducere smittetrykket for afgrøderne.

Nogle planteavlere dyrker companion afgrøder eller samdyrker to afgrøder, og her vil der ofte være en synergi, så angreb af svampedyr og skadedyr bliver reduceret i forhold at afgrøderne blev dyrket separat.

En supplerende mulighed er at bruge sortsblandinger. 

6. Brug de næringsstoffer som er tilstede i jorden

Så snart der er opbygget en sund flora i jorden, er det muligt at nedsætte brugen af fungicider og andre kemikalier ved at gøre brug af en balanceret tilsætning af næringsstoffer og biologiske additiver. 

Hvis man tilføjer for meget uorganisk og nitrogenholdig gødning til jorden, ender man med afgrøder som er mere udsatte for sygdom. 

Et overskud af nitrat i jorden, giver nemlig anledning til vækst hos skadedyr og sygdomme. Derfor bør man kraftigt overveje at nedsætte tilførsel af gødning til jorden. 

"I takt med at biologien i jorden forbedres, vil der være flere næringsstoffer tilstede til planterne, hvilket nedsætter behovet for gødning," siger Ben Taylor-Davies. 

Et vigtigt værktøj til at bestemme planternes behov for næringsstoffer er brug af planteanalyser, og hellere analyser af plantesaften, som viser hvilke stoffer der er tilgængelige, end af plantevævet, som viser hvilke stoffer der er optaget.

Dette giver mulighed for hurtigt og præcist at reagere på afgrødens behov.

Ben Taylor-Davies tager typisk tre analyser af plantesaften, den første analyse når væksten for alvor tager fart. Såfremt der er behov kan et næringsstof tilføres som bladgødskning. 

Det er ikke altid mangel på næringsstoffer, som skaber problemer for planterne og deres vækst. Det kan også være et overskud af næringsstoffer, der er et problem. 

En god forståelse af hvilke næringsstoffer der er i jorden, og hvilken rolle de spiller i planternes vækst, og hvordan de fungere med hinanden, er essentiel for at få en sund jord, som er stort set sygdomsfri. 

"Med sund jord og sunde planter, er risikoen for sygdomme meget lille" mener han. 

7. Tjek fakta for biologiske tilsætninger 

Med et voksende marked for indkøbte biologiske produkter, mener Ben Taylor-Davies, at det er vigtig at læse op på lektien hjemmefra. 

Det er betydeligt nemmere at passe indkøbte produkter ind i dyrkningen, hvis der foreligger videnskabelige undersøgelser af, hvordan stofferne virker og deres effektivitet. 

For nogle tilsætningsstoffer findes der desværre meget få brugbare data.